Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. H. Frimann.
237
Gjenstand. Sarpen, St. Sunnevas Kloster, og Claus
Frimanns Digt over Hornelen, fik Prisen, P. H.
Frimanns Hornel Accessit. Med disse tvende Digte
er eier indløbet en mærkelig Omstændighed:
Rahbek fortæller i Minerva, 1802, 4de Bind, at Claus Fr.s
Hornel, der var indsendt til Broderen for at
indleveres, blev forlagt, og at P. H. Fr., for at oprette
Tabet, skrev det andet Digt. Men da dette var tilstillet
Selskabet, gjenfandtes det første Arbeide, som da
alligevel kom tidligt nok til Konkurrents. Knuden
er, at begge Digte en Tid lang gik under Claus
Frimanns Navn. En anden Mærkelighed er det, at
det Arbeide, som blev anseet for det ringeste,
virkelig er det bedste, — ja uden Tvivl det ypperste Digt,
vi have i dette Skrift-Slags.
Peter Harboe Frimann, der var sex Aar yngre end
Broderen, fik tidligere end denne et Navn i
Literaturen. Han er født paa Selø Præstegaard 1752, og
kom til Universitetet i sit 17de Aar. Efter de to
förste Examina fortsatte han, uden at vælge noget
Brødstudium, sin Uddannelse ved frie Studier, især
i de klassiske og nyere Literaturer. Hans tre
førsttrykte Digte: den foran nævnte Romance, „Ode til
Søvnen" og „Tanker ved en Flod", som han kalder
en Rapsodi, vakte store Forventninger. Dertil kom
de tvende malende Digte, — og dermed var hans
Forfatterbane sluttet. I sit 24de Aar, i en Alder, da
de fleste Digtere endnu ere Begyndere, opgav han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
