Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Storm. — Christen Pram.
255
havde Storm paakaldt sin norske Muse, der „kvad
med Norriges Tunge", og opfordret Musen til nu
at bytte Sprog og nedstige til Danmarks Sletter.
Digtet blev recenseret i Ny kritisk Journal, og der
i det Hele strengt affærdiget; navnlig peger ßec.
et Par Gange paa „Norges Tunge" og mener, at
altfor meget af den kommer frem i Digtet. Den
pirrelige Storm har ei fundet Behag i denne
Omtale, og derfor siger han, idet han dedicerer sit
„Adskilligt paa Vers" til Mad. A. M. Mehl: „Et af
Deres Smil vil bringe mig til at glemme alle
Kunstdommeres sure Miner. Deres Bifald vil troste mig,
om endog baade Vildfarelse og Bitterhed slaar sig
(som tit er skeet) sammen for at kyse en Muse, der
ikke har lært sig at synge uden vecl et susende
Vandfald, eller ved en ensom, med Gran begroet
norsk Klippe, og som slet ikke paastaar at være
opdraget enten paa Parnas eller i Pincli hoilærde
Skygger". — Disse Ytringer stemme med hint Sted
af Fortalen til samme Bog. Og medens det vilde
være den urimeligste Antagelse, at Storm for sin
Norskheds Skyld skulde være udelukket af Norske
Selskab, er det klart, at han med de citerede Ord
kun har villet sige: „Kunstdommerne negte mig en
Plads paa det danske Parnas".
Men i Forbindelse hermed maa endnu en anden
Ytring af Storm komme i Betragtning. I sit
Mindedigt over Ewald siger han blandt Andet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
