Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
En literær Situation.
sætter dem i Sang-Strofer, skjønt derved ei er
udkommet noget beskueligt Billede af den hele Bedrift.
Det er saaledes langt fra, at Zetlitz’s Almue-Digte
have naaet den Fortrinlighed, som findes hos
Frimanns; thi dennes Digtning for det norske Folk
bærer et meget dybere og klarere Nationalpræg,
medens den tillige ved sine ægte poetiske Egenskaber
maa have Interesse for det hele Norden. Frimann
fandt den sande Poesi ved at sætte sig digtende hen
i Folkets Kreds; Zetlitz derimod forlod snarere
Poesien ved at synge for Bondestanden, hvis Opfatning
af Sang og Digt han i Grunden har misforstaaet.
Han har i denne Sag forvexlet det Prosaiske med
det Fattelige. Men deri ligger tillige et Vidnesbyrd
om, at hans Digternatur manglede det dybere Anlæg,
der aabenbarer sig hos Frimann. Med alt dette
har dog Zetlitz’s lyriske Evne i denne Folkebogs
egentlige Sang-Digte stundom kunnet beseire de
prosaiske Hensyn, hvorefter denne Digtning i
Almindelighed er anlagt.
Jens Zetlitz er fadt i Stavanger 1761, og blev
dimitteret fra Bergens Skole 1780. Han maatte,
som saa mange andre norske Studenter, forlade
Kjøbenhavn, for en Tid lang som Huslærer at sage
Erhverv i sit Hjem. 1789 tog han theologisk Examen,
og blev Aaret efter Kapellan hos Sognepræsten til
Ly i Kristianssands Stift. 1811 fik han Hvideseids
Sognekald, hvor han døde 1821. Han stod i stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
