Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
En literær Situation.
Men idet Suhm endnu 1776 udtrykker sig
saaledes, har han vei ei dermed tænkt paa nogen
særegen Epoke i Poesien eller nogen følgerig Bevægelse
i Skjonliteraturen; han har kun taget Hensyn til den
Opmærksomhed, som saa mange norske Digteres
samtidige Optræden i den for Resten lidet udviklede
Fælles-Literatur maatte vække. Først i en senere
Tid har man betragtet denne norske Poesi mere
pragmatisk. Men dermed har man ogsaa udbredt
hin odiøse Synsmaade, som, hvor meget den end er
bleven gangbar, dog ei kan bestaa for en nøiere
Prøvelse. Man har sat Udgangspunktet for den
literaturhistoriske Udsigt, hvortil hine norske Digteres
Frembringelser give Anledning, i det norske literære
Selskabs Væsen og Virken. Men meget ofte afsluttes
den hele Betragtning i selve dette Udgangspunkt, —
som om den saa kaldte norske Digter-Skoles
Betydning alene var at søge i det, der udgives for
Selskabets Tendents. Man kan vistnok betragte dette
Selskab som Foreningspunktet for literære
Bestræbelser, der tilhøre den norske Poesi i den saa kaldte
Ewaldske Periode; men saa maa man ogsaa erindre,
at her kræves en literær-historisk Opfatning. Der
maa ei gjøres unødig Skandale med dette Forhold,
til hvis Overveielse man længe har havt det frieste
Stade. Men endnu vedligeholdes hos danske
Forfattere den overordentlige Ensidighed, der har
fremstillet Hovedsagen i de norske Digteres Samvirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
