Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
En literær Situation.
gang hæver sig hos et af Folkene fra disse
Forudsætninger, det er tilegneligt og til sand Fremme for
det andets Udvikling. Selviskheden eller
Selvopgivelsen til begge Sider ere kun Goldhedens
modsatte Yderligheder. Man kan saaledes i Hovedsagen
tiltræde Heibergs Opfatning af de norske Digteres
Betydning, uden at man derfor behøver at lægge saa
megen Yegt paa deres Forhold til Holberg. I
Eien-dommeligheden af Holbergs Lune er der vistnok et
Træk, som tilhører den norske Folkekarakter, og vi
gjenfinde det hos flere af de senere norske Digtere,
saavel som i deres Samlivs-Tone. Men Heiberg
tilføier selv, at det ikke er det Holbergske Præg, som
her -fornyer sig eller tages til Menster. Disse
Digteres Vid og Skjemt er tvertimod snart
Subjektivitetens umiddelbare, nærmeste Udtryksmaade, snart
indvirkende i og udviklet af lyriske Stemninger, som
vare fremmede for Holberg. Ogsaa Heiberg har
taget altfor lidet Hensyn til det store Kvantum af
literær Frembringelse, som i Slutningen af forrige
Aarhundrede dannes af de norske Digteres alvorlige
Poesi. Rahbek har derimod betegnet det, med
Henvisning til en Recension, hvoraf jeg foran har givet
et Citat, som jeg her vil gjentage: „Det var ikke
biot ved at skjemte lidt med de Personer, som sang
i de ha-stemte Toner, ikke biot ved træffende
Persiflage og Parodier, hvormed Normændene forfulgte
Ewaldianerne uden Ewalds Aand, disse slaviske Efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
