Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
Efterskrift om Ewjald. 294
Ewaldske Pathos, som man, naar Skandal skal
gjelde, kunde udlede fra en lignende Kastale. —
Men fremfor Alt maa det erindres, at en lovtalende
Kritik har forgrebet sig paa selve det literær-historiske
Standpunkt for Betragtningen af Ewalds Fortjeneste.
Naar saaledes Molbech betegner ham som Udformer
af et ubearbeidet og ubekvemt Sprog, — som den danske
alvorlige Poesis egentlige Skaber, — ja, som den
Digter, hvorfra vort Sprogs hele nyere Poesi, som til
sin Kilde, maa henføres, — da ser man strax, at
Orienteringen er opgiven, og det sande historiske
Forhold skudt tilside.
Den lyrisk-pathetiske Sentimentalitet kom ved
Ewald til Anseelse i vor Literatur. Den laa i hans
personlige Tilstand, og dannede Hovedtrækket i hans
Poesi. Denne manglede fra først af ungdommelig
Friskhed, og kunde ingensinde med fuld Klarhed eller
Fortrolighed slutte sig til det virkelige Liv. Hans
Digtnings Karakter træder allerede fuldstændig og
tydelig frem i hans förste Kantater og i „Adam og
Eva, eller den ulykkelige -Prøve". Kantaten i
Anledning af Frederik den Femtes Død er anprist nok,
og Molbech udsletter med den Tullins Lyrik, ei at
tale om Stenersens. Men Oehlenschläger tilstaar, at
dette Arbeide i Chorene er svulstig-sentimentalt,
medens Recitativerne ere bedre, ihvorvel saadanne
Personifikationer som Lyksaligheden, Videnskaberne,
Taal-modigheden, Dyden, optræde syngende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
