Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift om Ewjald.
299
vort Sprogs Literatur, saa længe Ewalcl betragtedes
som Mønster for dansk Digtekunst, det vil sige
li-geindtil Vendepunktet ved Oehlenschläger. Den
Ewaldske sublime Digtning virkede ved overraskende
Midler. Og skjønt den blev bekæmpet, og lik sin
Modvegt, beholdt den dog Anseelsen og dette
velbekjendte, vildledende Navn: høiere Poesi. Det kan
indrømmes, at Digtekunsten ved Ewald erhvervede
sig en Adel i Tone og Holdning, der fordybede det
Alvors-Præg, som Tullin havde begyndt at give den.
Men saa maa det ogsaa erkjendes, at der selv i denne
ædlere og fyldigere Digter-Stil, i dens staaende
Fraseologi og rhetoriske Sving, allerede laa en
Tendents til den brammende Udvorteshed og
Skin-Begeistring, der betegner en senere Periodes
Ode-Poesi.
Selv hos Ewalds ivrigste Lovtalere kan man
læse mellem Linierne den Sætning, som J. L.
Heiberg tydeligt har udtalt, at Ewald i Et og Alt er at
betragte som Lyriker. Og da denne Synsmaade uden
Tvivl er rigtig, ligger det nærmest at omtale den
Del af lians Digtning, der ligefrem anmelder sig som
lyrisk eller som Sang-Poesi. Og her bemærker man
let fire Klasser af Digte, hvortil det hele Antal kan
henføres: 1) egentlige umiddelbare Stemnings-Digte;
2) Leiligheds-Digte med selvvalgte Emner; 3) Digte,
skrevne efter Anmodning, men i hans eget Navn,
som Kantater ved Hof- og Universitets - Fester;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
