Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift om Ewjald.
325
som at omsætte et Digt i Prosa. Enhver dybere
gaaende Digtning indeholder en symbolisk Betydning;
men det er just Begrebets Billedform, Sløret, som
danner Digtets Væsen. Havde Ewald kjendt en
nyere, filosofisk Mythe-Tydning, da havde han uden
Tvivl, med sit Hang til Reflexion, ogsaa slaaet ind
paa samme Vei som Oehlenschläger. Men nu har
han aabenbart i Balders Død biot sögt et Emne for
en hos ham herskende lyrisk Stemning, og i det
Høieste udbragt et Slags heroisk Idyl, hvori der er
liden Handling, maaske endnu mindre
Karaktertegning, og i ethvert Fald kun saa megen Berøring
med det Mythisk-Symboliske, at man kan se, han
har misforstaaet det.
Blandt Hovedpunkterne for den almindelige
Opfatning af Ewalds Balder maa endnu dette medtages,
at man har betragtet baade dets Foredrag og
Digtersprog og dets ydre Kunstform som et Tegn paa hans
Originalitet og Selvstændighed lige over for de
fransktragiske Forbilleder. Og her gjør Oehlenschläger
opmærksom paa hans Fortjeneste af at ombytte
Alexan-drinen meel det rimfrie jambiske Versemaal. Hertil
kan føies, at der stod en frisk Skræk af „Kjerlighed
uden Strømper", der for det Første maatte advare
mod Alexandrinens Anvendelse i det Heroiske.
Molbech mener, at der horer en sjelden Finhed hos
Læseren til at fatte den antike Simplicitet i
„Balders Død", der bringer os nær til den græske Trå-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
