Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Efterskrift om Ewjald. 334
til Sørgespillet og Oden, lian finder en uendeligt større
Vanskelighed, naar han skal nedlade sig til de
laveste Regioner af Mennesketanker". Men selv heri
se vi Ewalds Mangel paa dramatisk Talent, som,
hvor det er levende, strax optager det Individuelle,
det Karakteristiske, og forstaar at gjennemføre det,
indtil den fulde Betydning, indenfor Kunstgrændsen,
er naaet. Disse forædlede Fiskere, som Molbech
kalder dem, fore et Sprog, der berøver dem
Personlighed og sand Idealitet, nedsætter Betegningen af
deres Liv og Virken til lost Attribut, og gjør dem
selv til Talerør for en fremmed, skjønt vistnok
veltalende Rost.
Grundfeilen i Stykkets dramatiske Anlæg er
iøine-faldende. Vor høieste Interesse er knyttet til de
Skibbrudne, hvis Dødsfare er stillet i Nærheden af
Scenen, og hvis Skjebne hvert øieblik kræver
Afgjørelse. Men denne forhales ved en Forvikling, der er
uinteressant, fordi den, udtværet og svagt begrundet,
egentlig kun blotter Digterens Anstrengelse for at
holde igjen, skaffe dramatisk Bredde, — medens
Emnet netop har Hast. Saaledes bliver den
udspundne Tvist mellem de Elskende i Hytten smaalig
og pinlig. Abrahamson har blandt Andet seet et
Fortrin deri, at de handlende Personer „sættes i de
smaa Forlegenheder, der holde Stykkets Gang
levende". Men Forlegenhederne ere selv uden
dramatisk Liv og uden Virkning; de opstaa mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
