Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift ora Ewald.
337
lernes Vrimmel farer forbi, mellem en kraftig, sund
Befolkning, — kunde ei give ham noget Motiv, der
var i Stand til at danne en ny Vending i hans indre
poetiske Liv. Og dog var det en Egenhed ved
ham, at han gjerne pleiede Omgang med Almuefolk
I Kroerne paa Strandveien ved Helsingør fandt man
om Vinteren Ewald undertiden sidde stille ved Ovnen
og varme sig, medens Stuen var fuld af Bønder og
Tummel. Der var hos ham en barnlig Tilboielighed
til at nærme sig disse Mennesker, og blive afholdt
af dem. Han saa deres Færd og Bedrift, han levede sig
ind i alle deres Forholde. Men ogsaa i „Fiskerne",
i Idyllen mellem Hytterne, indrykker det Sublime,
falder der en fremmed Skygning af hans Poesis
me-lankolsk-hoitidelige Skumringer. Her alligevel, og
især i Stykkets Sang-Digte, er Hovedudbyttet af hans
heldende Dags Indtryk, fra en Sol-Side, hvor milde
Mennesker og en vækkende Natur beredede ham
nogle Hvilestunder.
Saaledes have vi seet Hovedformerne af den
Digtning, der fornemmelig betegner Ewalds Ry. Men
endnu er der et Par større Arbeider at nævne, som
ogsaa i Tiden ligge et Stykke tilbage i Rækken, og
som jeg ei ganske kan forbigaa. Det er „Harlekin
Patriot" og „Pebersvendene".
Dette sidste Skuespil, i Prosa, er tidligt kommet
i Glemsel. Det gjorde ved sin Fremkomst paa Tryk,
1773, som paa Theatret, tynd Lykke, og bliver selv
J. Welhavens Skrifter. VIII. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
