Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa huggede Soldaten Hovedet af hende. Der laa hun!
Men han bandt alle sine Penge ind i hendes Forklæde, tog
det som en Bylt paa Ryggen, puttede Fyrtøjet i Lommen og
gik lige til Byen.
Det var en dejlig By, og i det dejligste Værtshus tog han
ind, forlangte de allerbedste Værelser og Mad, som han holdt
af, for nu var han rig, da han havde saa mange Penge.
Tjeneren, som skulde pudse hans Støvler, syntes rigtignok,
det var nogle løjerlige gamle Støvler, saadan en rig Herre
havde, men han havde endnu ikke købt sig ny; næste Dag
fik han Støvler at gaa med og Klæder, som vare pæne! Nu
var Soldaten bleven en fornem Herre, og de fortalte ham om
al den Stads, som var i deres By, og om deres Konge, og
hvilken nydelig Prinsesse hans Datter var.
»Hvor kan man faa hende at se?« spurgte Soldaten.
»Hun er slet ikke til at faa at se!« sagde de alle sammen,
»hun bor i et stort Kobberslot med saa mange Mure og
Taarne om! Ingen uden Kongen tør gaa ud og ind til hende,
fordi der er spaaet, at hun skal blive gift med en ganske
simpel Soldat, og det kan Kongen ikke lide!«
»Hende gad jeg nok se!« tænkte Soldaten, men det kunde
han jo slet ikke faa Lov til.
Nu levede han saa lystig, tog paa Komedie, kørte i
Kongens Have og gav de fattige saa mange Penge, og det
var smukt gjort! han vidste nok fra gamle Dage, hvor slemt
det var ikke at eje en Skilling! — Han var nu rig, havde
pæne Klæder og fik da saa mange Venner, der alle sagde,
han var en rar en, en rigtig Kavaler, og det kunde Soldaten
godt lide! Men da han hver Dag gav Penge ud og fik slet
ingen ind igen, saa havde han til sidst ikke mer end to
Skillinger tilbage og maatte flytte bort fra de smukke Værelser,
hvor han havde boet, og op paa et lille bitte Kammer, helt
ind under Taget, selv børste sine Støvler og sy paa dem med
en Stoppenaal, og ingen af hans Venner kom til ham, for
der var saa mange Trapper at gaa op ad.
Det var ganske mørk Aften, og han kunde ikke engang
købe sig et Lys, men saa huskede han paa, at der laa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
