Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Er du gal?« sagde de alle sammen, »tror du, vi have
Penge i Skæppevis?«
»Huder, Huder! hvem vil købe Huder!« raabte han igen,
men alle dem, som spurgte, hvad Huderne kostede, svarede
han: »En Skæppe Penge.«
»Han vil gøre Nar ad os,« sagde de alle sammen, og saa
tog Skomagerne deres Spandremme og Garverne deres
Skødskind og begyndte at prygle store Claus.
»Huder, Huder!« vrængede de ad ham, »ja, vi skal give
dig en Hud, der skal spytte røde Grise! ud af Byen med
ham!« raabte de, og store Claus maatte skynde sig alt hvad
han kunde, saa pryglet havde han aldrig været.
»Naa!« sagde han, da han kom hjem, »det skal lille
Claus faa betalt, jeg vil slaa ham ihjel for det!«
Men hjemme hos den lille Claus var den gamle Bedstemoder
død; hun havde rigtignok været saa arrig og slem imod
ham, men han var dog ganske bedrøvet og tog den døde
Kone og lagde hende i sin varme Seng, om hun ikke kunde
komme til Live igen; der skulde hun ligge hele Natten, selv
vilde han sidde henne i Krogen og sove paa en Stol, det
havde han gjort før.
Som han nu sad der om Natten, gik Døren op og store
Claus kom ind med sin Økse; han vidste nok, hvor lille
Claus’s Seng var, gik lige hen til den og slog nu den
døde Bedstemoder for Panden, idet han troede, det var lille
Claus.
»Se saa!« sagde han, »nu skal du ikke narre mig mere!«
og saa gik han hjem igen.
»Det er dog en slem, ond Mand!« sagde lille Claus, »der
vilde han slaa mig ihjel, det var dog godt for den gamle
Mutter, hun allerede var død, ellers havde han taget Livet af
hende!«
Nu gav han den gamle Bedstemoder Søndagsklæderne paa
laante en Hest af sin Nabo, spændte den for Vognen og satte
den gamle Bedstemoder op i det bageste Sæde, saaledes at
hun ikke kunde falde ud, naar han kørte til, og saa rullede
de af Sted igennem Skoven; da Solen stod op, vare de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
