Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Bladene, for de ere dens Fingre, men saa brændte han
sig, og fra den Tid tør han aldrig røre ved en Brændenælde!«
»Det var morsomt!« sagde den lille Ida og lo.
»Er det at bilde Barnet saadant noget ind!« sagde den
kedelige Kancelliraad, der var kommen i Besøg og sad i
Sofaen; han kunde slet ikke lide Studenten og gnavede alle
Tider, naar han saa ham klippe de løjerlige morsomme
Billeder: snart en Mand, der hang i en Galge og holdt et Hjerte
i Haanden, for han var en Hjertetyv; snart en gammel Heks,
der red paa en Kost og havde sin Mand paa Næsen; det
kunde Kancelliraaden ikke lide, og saa sagde han ligesom nu,
»er det noget at bilde Barnet ind! det er den dumme Fantasi!«
Men den lille Ida syntes dog, det var saa morsomt, hvad
Studenten fortalte om hendes Blomster, og hun tænkte saa
meget derpaa. Blomsterne hang med Hovedet, fordi de vare
trætte af at danse hele Natten, de vare bestemt syge. Saa
gik hun med dem hen til alt sit andet Legetøj, der stod paa
et pænt lille Bord, og hele Skuffen var fuld af Stads. I
Dukkesengen laa hendes Dukke, Sophie, og sov, men den lille
Ida sagde til hende: »Du maa virkelig staa op, Sophie, og
tage til Takke med at ligge i Skuffen i Nat, de stakkels Blomster
ere syge, og saa maa de ligge i din Seng, maaske de da
blive raske!« og saa tog hun Dukken op, men den saa saa
tvær ud og sagde ikke et eneste Ord, for den var vred, fordi
den ikke maatte beholde sin Seng.
Saa lagde Ida Blomsterne i Dukkesengen, trak det lille
Tæppe helt op om dem og sagde, nu skulde de ligge smukt
stille, saa vilde hun koge Tevand til dem, at de kunde blive
raske og komme op i Morgen, og hun trak Gardinerne tæt om
den lille Seng, for at Solen ikke skulde skinne dem ind i
Øjnene.
Hele Aftenen igennem kunde hun ikke lade være at tænke
paa, hvad Studenten havde fortalt hende, og da hun nu selv
skulde i Seng, maatte hun først hen bag Gardinerne, der hang
ned for Vinduerne, hvor hendes Moders dejlige Blomster stod,
baade Hyacinter og Tulipaner, og saa hviskede hun ganske
sagte: »Jeg veed nok, I skal paa Bal i Nat!« men Blomsterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
