Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blomsterne ude fra Kongens Slot. Allerforrest gik to dejlige Roser,
og de havde smaa Guldkroner paa, det var en Konge og en
Dronning, saa kom de nydeligste Levkøjer og Nelliker, og de
hilsede til alle Sider. De havde Musik med, store Valmuer og
Pæoner blæste i Ærtebælge, saa de vare ganske røde i
Hovedet. De blaa Klokker og de smaa hvide Sommergække
klingede, ligesom de havde Bjælder paa. Det var en morsom
Musik. Saa kom der saa mange andre Blomster, og de
dansede alle sammen, de blaa Violer og de røde Bellis,
Gaaseurterne og Lilliekonvallerne. Og alle Blomsterne kyssede
hverandre, det var nydeligt at se!
Til sidst sagde Blomsterne hverandre god Nat, saa listede
ogsaa den lille Ida sig hen i Sengen, hvor hun drømte om
alt, hvad hun havde set.
Da hun næste Morgen kom op, gik hun straks hen til det
lille Bord for at se, om Blomsterne vare der endnu, hun trak
Gardinet til Side fra den lille Seng, ja der laa de alle
sammen, men de vare ganske visne, meget mere end i Gaar.
Sophie laa i Skuffen, hvor hun havde lagt hende, hun saa
ganske søvnig ud.
»Kan du huske, hvad du skulde sige mig?« sagde den
lille Ida, men Sophie saa aldeles dum ud og sagde ikke et
eneste Ord.
»Du er slet ikke god,« sagde Ida, »og de dansede dog alle
sammen med dig.« Saa tog hun en lille Papirsæske, der var
tegnet nydelige Fugle paa, den lukkede hun op og lagde de
døde Blomster ind i den. »Det skal være eders nydelige
Ligkiste,« sagde hun, »og naar siden de norske Fættere komme
herhen, saa skal de være med at begrave eder ude i Haven,
at I til Sommer kunne vokse op og blive endnu meget
smukkere!«
De norske Fættere vare to raske Drenge, de hed Jonas og
Adolph; deres Fader havde foræret dem to ny Flitsbuer, og
disse havde de med at vise Ida. Hun fortalte dem om de
stakkels Blomster, der vare døde, og saa fik de Lov at
begrave dem. Begge Drengene gik foran med Flitsbuerne paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
