Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
yndig, hun var ikke uden en Tomme lang, og derfor kaldtes
hun Tommelise.
En stadselig lakeret Valnødskal fik hun til Vugge, blaa
Violblade vare hendes Madrasser og et Rosenblad hendes
Overdyne; der sov hun om Natten, men om Dagen legede
hun paa Bordet, hvor Konen havde sat en Tallerken, som hun
havde lagt en hel Krans om med Blomster, der stak deres
Stilke ned i Vandet; her flød et stort Tulipanblad, og paa
dette maatte Tommelise sidde og sejle fra den ene Side af
Tallerkenen til den anden; hun havde to hvide Hestehaar at
ro med. Det saa just dejligt ud. Hun kunde ogsaa synge,
oh, saa fint og nydeligt, som man aldrig her havde hørt. —
En Nat, som hun laa i sin smukke Seng, kom der en
hæslig Skruptudse hoppende ind ad Vinduet; der var en Rude
itu. Skruptudsen var saa styg, stor og vaad, den hoppede
lige ned paa Bordet, hvor Tommelise laa og sov under det
røde Rosenblad.
»Det var en dejlig Kone til min Søn!« sagde Skruptudsen,
og saa tog hun fat i Valnødskallen, hvor Tommelise sov,
og hoppede bort med hende gennem Ruden, ned i Haven.
Der løb en stor, bred Aa; men lige ved Bredden var det
sumpet og mudret; her boede Skruptudsen med sin Søn. Uh!
han var ogsaa styg og fæl, lignede ganske sin Moder; »koaks,
koaks, brekke-ke-keks!« det var alt hvad han kunde sige, da
han saa den nydelige lille Pige i Valnødskallen.
»Snak ikke saa højt, for ellers vaagner hun!« sagde den
gamle Skruptudse, »hun kunde endnu løbe fra os, for hun er
saa let som et Svanedun! vi ville sætte hende ud i Aaen paa
et af de brede Aakandeblade, det er for hende, der er saa let
og lille, ligesom en Ø! der kan hun ikke løbe bort, mens vi
gøre Stadsestuen i Stand nede under Mudderet, hvor I skulle
bo og bygge!«
Ude i Aaen vokste der saa mange Aakander med de brede
grønne Blade, der se ud, som de flyde oven paa Vandet; det
Blad, som var længst ude, var ogsaa det allerstørste; der
svømmede den gamle Skruptudse ud og satte Valnødskallen
med Tommelise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
