Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun var selv saa fin og lille, den stakkels Tommelise, hun
maatte fryse ihjel. Det begyndte at sne, og hvert Snefnug,
der faldt paa hende, var, som naar man kaster en hel Skuffe
fuld paa os, thi vi ere store, og hun var kun en Tomme
lang. Saa svøbte hun sig ind i et vissent Blad, men det vilde
ikke varme, hun rystede af Kulde.
Tæt uden for Skoven, hvor hun nu var kommen, laa en
stor Kornmark, men Kornet var for længe siden borte, kun
de nøgne, tørre Stubbe stod op af den frosne Jord. De vare
ligesom en hel Skov for hende at gaa imellem, oh, hun rystede
saadan af Kulde. Saa kom hun til Markmusens Dør. Den
var et lille Hul inde under Kornstubbene. Der boede
Markmusen lunt og godt, havde hele Stuen fuld af Korn, et dejligt
Køkken og Spisekammer. Den stakkels Tommelise stillede
sig inden for Døren, ligesom en anden fattig Tiggerpige, og
bad om et lille Stykke af et Bygkorn, for hun havde i to
Dage ikke faaet det mindste at spise.
»Du lille Stakkel!« sagde Markmusen, for det var i Grunden
en god, gammel Markmus, »kom du ind i min varme Stue
og spis med mig!«
Da hun nu syntes godt om Tommelise, sagde hun: »Du
kan gerne blive hos mig i Vinter, men du skal holde min
Stue pæn ren og fortælle mig Historier, for dem holder jeg
meget af,« og Tommelise gjorde, hvad den gode, gamle
Markmus forlangte, og havde det da grumme godt.
»Nu faa vi nok snart Besøg!« sagde Markmusen, »min
Nabo plejer hver Ugedag at besøge mig. Han sidder bedre
endnu inden Vægge end jeg: har store Sale og gaar med
saadan en dejlig sort Fløjls Pels; bare du kunde faa ham
til Mand, saa var du godt forsørget; men han kan ikke se.
Du maa fortælle ham de allerkønneste Historier, du veed!«
Men det brød Tommelise sig ikke om, hun vilde slet
ikke have Naboen, for han var en Muldvarp. Han kom og
gjorde Visit i sin sorte Fløjls Pels, han var saa rig og saa
lærd, sagde Markmusen, hans Huslejlighed var ogsaa over
tyve Gange større end Markmusens, og Lærdom havde han,
men Solen og de smukke Blomster kunde han slet ikke lide,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
