Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun bragte da Svalen Vand i et Blomsterblad, og den drak
og fortalte hende, hvorledes den havde revet sin ene Vinge
paa en Tornebusk og kunde derfor ikke flyve saa stærkt som
de andre Svaler, som da fløj bort, langt bort til de varme
Lande. Den var da til sidst falden ned paa Jorden, men
mere kunde den ikke huske og vidste slet ikke, hvorledes den
var kommen her.
Hele Vinteren blev den nu hernede, og Tommelise var
god imod den og holdt saa meget af den; hverken Muldvarpen
eller Markmusen fik det mindste at vide derom, for de kunde
jo ikke lide den stakkels fattige Svale.
Saa snart Foraaret kom, og Solen varmede ind i Jorden,
sagde Svalen Farvel til Tommelise, der aabnede Hullet,
som Muldvarpen havde gjort ovenover. Solen skinnede saa
dejligt ind til dem, og Svalen spurgte, om hun ikke vilde
følge med, hun kunde sidde paa dens Ryg, de vilde flyve
langt ud i den grønne Skov. Men Tommelise vidste, det
vilde bedrøve den gamle Markmus, om hun saaledes forlod
hende.
»Nej, jeg kan ikke!« sagde Tommelise. »Far vel, far
vel! du gode, nydelige Pige!« sagde Svalen og fløj ud i
Solskinnet. Tommelise saa efter den, og Vandet kom i hendes
Øjne, for hun holdt saa meget af den stakkels Svale.
»Kvivit, kvivit!« sang Fuglen og fløj ind i den grønne
Skov. —
Tommelise var saa bedrøvet. Hun fik slet ikke Lov at
komme ud i det varme Solskin; Kornet, der var saaet paa
Ageren, hen over Markmusens Hus, vokste ogsaa højt op i
Vejret, det var en hel tyk Skov for den stakkels lille Pige,
som jo kun var en Tomme lang.
»Nu skal du i Sommer sy paa dit Udstyr!« sagde
Markmusen til hende, for nu havde Naboen, den kedelige
Muldvarp i den sorte Fløjls Pels, friet til hende. »Du skal have
baade uldent og Linned! Du skal have at sidde og ligge paa,
naar du bliver Muldvarpens Kone!«
Tommelise maatte spinde paa Haandten, og Markmusen
lejede fire Edderkopper til at spinde og væve Nat og Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
