Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidlig næste Morgen pakkede Johannes sin lille Bylt
sammen, gemte i sit Bælte hele sin Arvepart, der var
halvtredsindstyve Rigsdaler og et Par Sølvskillinger, dermed vilde
han vandre ud i Verden. Men først gik han hen paa Kirkegaarden
til sin Faders Grav, læste sit »Fadervor« og sagde:
»Far vel, du kære Fader! Jeg vil altid være et godt Menneske,
og saa tør du nok bede den gode Gud, at det maa gaa mig
godt!«
Ude paa Marken, hvor Johannes gik, stod alle
Blomsterne saa friske og dejlige i det varme Solskin, og de nikkede
i Vinden, ligesom om de vilde sige: »Velkommen i det grønne!
Er her ikke nydeligt?« Men Johannes drejede sig endnu
engang om for at se den gamle Kirke, hvor han, som lille
Barn, var døbt, hvor han hver Søndag med sin gamle Fader
havde været i Kirke og sunget sin Psalme; da saa han højt
oppe i et af Hullerne i Taarnet Kirkenissen staa med sin lille
røde, spidse Hue, han skyggede for sit Ansigt med den bøjede
Arm, da ellers Solen skar ham i Øjnene. Johannes nikkede
Farvel til ham, og den lille Nisse svingede sin røde Hue, lagde
Haanden paa Hjertet og kyssede mange Gange paa Fingrene
for at vise, hvor godt han ønskede ham det, og at han ret
maatte gøre en lykkelig Rejse.
Johannes tænkte paa, hvor meget smukt han nu skulde
faa at se i den store, prægtige Verden, og gik længer og
længer bort, saa langt, som han aldrig før havde været; han
kendte slet ikke de Byer, han kom igennem, eller de Mennesker,
han mødte, nu var han langt ude mellem fremmede.
Den første Nat maatte han lægge sig at sove i en Høstak
paa Marken, anden Seng havde han ikke. Men det var just
nydeligt, syntes han, Kongen kunde ikke have det pænere.
Den hele Mark med Aaen, Høstakken og saa den blaa Himmel
ovenover var just et smukt Sovekammer. Det grønne Græs
med de smaa røde og hvide Blomster var Gulvtæppe,
Hyldebuskene og de vilde Rosenhækker vare Blomsterbuketter, og
som Vandfad havde han hele Aaen med det klare, friske
Vand, hvor Sivene nejede og sagde baade god Aften og god
Morgen. Maanen var en rigtig stor Natlampe, højt oppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
