Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tog en Krukke frem og sagde, at han havde her en Salve, der
straks kunde gøre hendes Ben helt og raskt, saa at hun selv
kunde gaa hjem, og det som om hun aldrig havde brækket
Benet. Men derfor vilde han ogsaa, at hun skulde forære
ham de tre Ris, hun havde i sit Forklæde.
»Det er godt betalt!« sagde den gamle og nikkede ganske
underligt med Hovedet; hun vilde ikke saa meget gerne af
med sine Ris, men det var heller ikke saa rart at ligge med
Benet brækket; saa gav hun ham Risene, og lige saa snart
han havde gnedet Salven paa Benet, rejste ogsaa den gamle
Mutter sig op og gik meget raskere end før. Det kunde den
Salve gøre. Men den var heller ikke at faa paa Apoteket.
»Hvad vil du med de Ris?« spurgte Johannes nu sin
Rejsekammerat.
»Det er tre pæne Urtekoste!« sagde han, »dem kan jeg
just lide, for jeg er en løjerlig Fyr!«
Saa gik de endnu et godt Stykke.
»Nej, hvor det trækker op!« sagde Johannes og pegede
ligefrem; »det er nogle forskrækkelige tykke Skyer!«
»Nej,« sagde Rejsekammeraten, »det er ikke Skyer, det er
Bjergene, de dejlige store Bjerge, hvor man kommer helt op
over Skyen i den friske Luft! Det er herligt, kan du tro! I
Morgen ere vi vist saa langt ude i Verden!«
Det var ikke saa nær ved, som det saa ud; de behøvede
en hel Dag at gaa, før de kom til Bjergene, hvor de sorte
Skove vokste lige op mod Himlen, og hvor der var Stene lige
saa store som en hel By; det vilde rigtignok blive en svær
Tur at komme der helt over, men derfor gik ogsaa Johannes
og Rejsekammeraten ind i et Værtshus for at hvile sig godt
og samle Kræfter til Marchen i Morgen.
Nede i den store Skænkestue i Værtshuset vare saa mange
Mennesker samlede, for der var en Mand, som gjorde
Dukkekomedie; han havde just stillet sit lille Teater op, og Folk
sad rundt omkring for at se den Komedie, men allerforrest
havde en gammel, tyk Slagter taget Plads, og det den
allerbedste; hans store Bulbider, uh, den saa glubsk ud, sad ved
Siden af ham og gjorde Øjne ligesom alle de andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
