Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prinsesse og troede ganske vist, at den gode Gud nok hjalp
ham, men hvorledes, det vidste han slet ikke og vilde heller
ikke tænke derpaa. Han dansede hen ad Landevejen, da
han gik tilbage til Værtshuset, hvor Rejsekammeraten ventede
paa ham.
Johannes kunde ikke blive færdig med at fortælle, hvor
nydelig Prinsessen havde været imod ham, og hvor dejlig
hun var; han længtes allerede saa meget efter den næste
Dag, han skulde derind paa Slottet og forsøge sin Lykke med
at gætte.
Men Rejsekammeraten rystede med Hovedet og var ganske
bedrøvet. »Jeg holder saa meget af dig!« sagde han, »vi
kunde endnu have været længe sammen, og nu skal jeg
allerede miste dig! Du stakkels kære Johannes, jeg kunde
gerne græde, men jeg vil ikke forstyrre din Glæde den sidste
Aften maaske, vi ere sammen. Vi ville være lystige, rigtig
lystige; i Morgen, naar du er borte, har jeg Lov til at græde!«
Alle Folk inde i Byen havde straks faaet at vide, at der
var kommet en ny Frier til Prinsessen, og der var derfor en
stor Bedrøvelse. Komediehuset blev lukket, alle Kagekonerne
bandt sort Flor om deres Sukkergrise, Kongen og Præsterne
laa paa Knæ i Kirken, der var saadan en Bedrøvelse, for det
kunde jo ikke gaa Johannes bedre, end det var gaaet alle
de andre Friere.
Ud paa Aftenen lavede Rejsekammeraten en stor Bolle
Punch og sagde til Johannes, at nu skulde de være rigtig
lystige og drikke Prinsessens Skaal. Men da Johannes
havde drukket to Glas, blev han saa søvnig, det var ham ikke
muligt at holde Øjnene oppe, han maatte falde i Søvn.
Rejsekammeraten løftede ham ganske sagte op fra Stolen og lagde
ham hen i Sengen, og da det saa blev mørk Nat, tog han de
to store Vinger, han havde hugget af Svanen, bandt dem fast
paa sine Skuldre, det største Ris, han havde faaet af den
gamle Kone, der faldt og brækkede Benet, stak han i sin
Lomme, lukkede Vinduet op og fløj saa ind over Byen, lige
hen til Slottet, hvor han satte sig i en Krog oppe under det
Vindue, der gik ind til Prinsessens Sovekammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
