Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endelig var hun da de femten Aar.
»Se nu have vi dig fra Haanden,« sagde hendes Bedstemoder,
den gamle Enkedronning. »Kom nu, lad mig pynte
dig ligesom dine andre Søstre!« og hun satte hende en Krans
af hvide Lillier paa Haaret, men hvert Blad i Blomsten var
det halve af en Perle; og den gamle lod otte store Østers
klemme sig fast ved Prinsessens Hale for at vise hendes høje
Stand.
»Det gør saa ondt!« sagde den lille Havfrue.
»Ja, man maa lide noget for Stadsen!« sagde den gamle.
Oh! hun vilde saa gerne have rystet hele denne Pragt af
sig og lagt den tunge Krans; hendes røde Blomster i Haven
klædte hende meget bedre, men hun turde nu ikke gøre det
om. »Far vel!« sagde hun og steg saa let og klar, som en
Boble, op gennem Vandet.
Solen var lige gaaet ned, idet hun løftede sit Hoved op
over Havet, men alle Skyerne skinnede endnu som Roser og
Guld, og midt i den blegrøde Luft straalede Aftenstjernen saa
klart og dejligt, Luften var mild og frisk, og Havet blikstille.
Der laa et stort Skib med tre Master, et eneste Sejl var kun
oppe, thi ikke en Vind rørte sig, og rundt om i Tovværket
og paa Stængerne sad Matroser. Der var Musik og Sang, og
alt som Aftenen blev mørkere, tændtes hundrede brogede
Lygter; de saa ud, som om alle Nationers Flag vajede i Luften.
Den lille Havfrue svømmede lige hen til Kahytsvinduet, og
hver Gang Vandet løftede hende i Vejret, kunde hun se ind
ad de spejlklare Ruder, hvor saa mange pyntede Mennesker
stod, men den smukkeste var dog den unge Prins med de
store sorte Øjne, han var vist ikke meget over seksten Aar,
det var hans Fødselsdag, og derfor skete al denne Stads.
Matroserne dansede paa Dækket, og da den unge Prins
traadte derud, steg over hundrede Raketter op i Luften, de
lyste som den klare Dag, saa den lille Havfrue blev ganske
forskrækket og dykkede ned under Vandet, men hun stak
snart Hovedet igen op, og da var det, ligesom om alle
Himlens Stjerner faldt ned til hende. Aldrig havde hun set
saadanne Ildkunster. Store Sole snurrede rundt, prægtige Ildfisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
