Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op over Vandet, de stirrede sorrigfuldt paa hende og vred
deres hvide Hænder, hun vinkede ad dem, smilte og vilde
fortælle, at alt gik hende godt og lykkeligt, men Skibsdrengen
nærmede sig hende, og Søstrene dykkede ned, saa han blev
i den Tro, at det hvide, han havde set, var Skum paa Søen.
Næste Morgen sejlede Skibet ind i Havnen ved Nabokongens
prægtige Stad. Alle Kirkeklokker ringede, og fra de
høje Taarne blev blæst i Basuner, medens Soldaterne stod
med vajende Faner og blinkende Bajonetter. Hver Dag havde
en Fest. Bal og Selskab fulgte paa hinanden, men Prinsessen
var der endnu ikke, hun opdroges langt derfra i et helligt
Tempel, sagde de, der lærte hun alle kongelige Dyder.
Endelig indtraf hun.
Den lille Havfrue stod begærlig efter at se hendes Skønhed,
og hun maatte erkende den, en yndigere Skikkelse havde
hun aldrig set. Huden var saa fin og skær, og bag de lange,
mørke Øjenhaar smilede et Par sorteblaa, trofaste Øjne.
»Det er dig!« sagde Prinsen, »dig, som har frelst mig, da
jeg laa som et Lig ved Kysten!« og han trykkede sin
rødmende Brud i sine Arme. »Oh, jeg er alt for lykkelig!« sagde
han til den lille Havfrue. »Det bedste, det, jeg aldrig turde
haabe, er blevet opfyldt for mig. Du vil glæde dig ved min
Lykke, thi du holder mest af mig blandt dem alle!« Og den
lille Havfrue kyssede hans Haand, og hun syntes alt at føle
sit Hjerte briste. Hans Bryllupsmorgen vilde jo give hende
Døden og forvandle hende til Skum paa Søen.
Alle Kirkeklokker ringede, Herolderne red om i Gaderne
og forkyndte Trolovelsen. Paa alle Altre brændte duftende
Olie i kostelige Sølvlamper. Præsterne svingede Røgelsekar,
og Brud og Brudgom rakte hinanden Haanden og fik Biskoppens
Velsignelse. Den lille Havfrue stod i Silke og Guld
og holdt Brudens Slæb, men hendes Øren hørte ikke den
festlige Musik, hendes Øjne saa ikke den hellige Ceremoni,
hun tænkte paa sin Dødsnat, paa alt hvad hun havde tabt
i denne Verden.
Endnu samme Aften gik Brud og Brudgom om Bord paa
Skibet, Kanonerne lød, alle Flagene vajede, og midt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
