- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
104

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


»Naa, De siger ikke noget om det!« sagde den ene, som
vævede.

»Oh, det er nydeligt! ganske allerkæreste!« sagde den
gamle Minister og saa igennem sine Briller, »dette Mønster
og disse Farver! — ja, jeg skal sige Kejseren, at det behager
mig særdeles!«

»Naa, det fornøjer os!« sagde begge Væverne, og nu
nævnede de Farverne ved Navn og det sælsomme Mønster. Den
gamle Minister hørte godt efter, for at han kunde sige det
samme, naar han kom hjem til Kejseren, og det gjorde han.

Nu forlangte Bedragerne flere Penge, mere Silke og Guld,
det skulde de bruge til Vævning. De stak alt i deres egne
Lommer, paa Væven kom ikke en Trævl, men de bleve ved
som før at væve paa den tomme Væv.

Kejseren sendte snart igen en anden skikkelig Embedsmand
hen for at se, hvorledes det gik med Vævningen, og
om Tøjet snart var færdigt. Det gik ham ligesom Ministeren,
han saa og saa, men da der ikke var noget uden de tomme
Væve, kunde han ingenting se.

»Ja, er det ikke et smukt Stykke Tøj!« sagde begge
Bedragerne og viste og forklarede det dejlige Mønster, som der
slet ikke var.

»Dum er jeg ikke!« tænkte Manden, »det er altsaa mit
gode Embede, jeg ikke duer til? Det var løjerligt nok! men
det maa man ikke lade sig mærke med!« og saa roste han
Tøjet, han ikke saa, og forsikrede dem sin Glæde over de
kønne Kulører og det dejlige Mønster. »Ja, det er ganske
allerkæreste!« sagde han til Kejseren.

Alle Mennesker i Byen talte om det prægtige Tøj.

Nu vilde da Kejseren selv se det, medens det endnu var
paa Væven. Med en hel Skare af udsøgte Mænd, mellem
hvilke de to gamle, skikkelige Embedsmænd vare, som før
havde været der, gik han hen til begge de listige Bedragere,
der nu vævede af alle Kræfter, men uden Trævl eller Traad.

»Ja er det ikke magnifique!« sagde begge de skikkelige
Embedsmænd. »Vil Deres Majestæt se, hvilket Mønster, hvilke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free