Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke noget, der var værd at læse, ville vi gaa ud i det
forreste Værelse, hvor Overtøj, Stokke, Paraplyer og Galocher
havde Plads. Her sad to Piger, en ung og en gammel; man
skulde tro, at de vare komne for at følge deres Herskab, en
eller anden gammel Frøken eller Enkefrue; men saa man
lidt nøjere paa dem, saa begreb man snart, at de ikke vare
almindelige Tjenestepiger, dertil vare deres Hænder for fine,
deres Holdning og hele Bevægelse for kongelig, for det var
den, og Klæderne havde ogsaa et ganske eget dristigt Snit.
Det var to Feer, den yngste var vel ikke Lykken selv, men
en af hendes Kammerjomfruers Kammerpiger, der bringe de
mindre Lykkens Gaver omkring, den ældre saa saa inderlig
alvorlig ud, det var Sorgen, hun gaar altid selv i egen
høje Person sine Ærinder, saa veed hun, at de blive vel
udførte.
De fortalte hinanden, hvor de denne Dag havde været;
hun, som var Kammerjomfruens Kammerpige hos Lykken,
havde endnu kun besørget nogle ubetydelige Ærinder, hun
havde, sagde hun, frelst en ny Hat fra Regnskyl, skaffet en
ærlig Mand en Hilsen af et fornemt Nul og saadant noget,
men hvad hun endnu havde tilbage var noget ganske
ualmindeligt.
»Jeg maa da fortælle,« sagde hun, »at det er min
Fødselsdag i Dag, og til Ære for denne er mig betroet et Par
Galocher, som jeg skal bringe Menneskeheden. Disse Galocher
have den Egenskab, at enhver, som faar dem paa, øjebliklig
er paa det Sled eller i den Tid, hvor han helst vil være,
ethvert Ønske med Hensyn til Tid eller Sted bliver straks
opfyldt, og Mennesket saaledes endelig engang lykkelig
hernede!«
»Jo, det kan du tro!« sagde Sorgen, »han bliver saare
ulykkelig og velsigner det Øjeblik, han igen er fri for
Galocherne!«
»Hvor vil du hen!« sagde den anden, »nu stiller jeg dem
her ved Døren, en tager fejl og bliver den lykkelige!«
Se, det var den Samtale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
