Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjem, en Kone og Børn, der græde ved hans Sorg, glæde
sig ved hans Glæde! oh, jeg var lykkeligere, end jeg er,
kunde jeg gaa lige lukt over i ham, for han er lykkeligere
end jeg!«
I samme Øjeblik var Vægteren igen Vægter, thi det var
ved Lykkens Galocher, han var bleven Løjtnanten, men som
vi saa, følte han sig da endnu langt mindre tilfreds og vilde
dog helst være, hvad han egentlig var. Altsaa Vægteren var
igen Vægter.
»Det var en fæl Drøm!« sagde han, »men løjerlig nok var
den. Jeg syntes, at jeg var Løjtnant deroppe, og det var slet
ingen Fornøjelse. Jeg savnede Mutter og Rollingerne, som ere
færdige at kysse mig Øjnene ud!«
Han sad igen og nikkede, Drømmen vilde ham ikke ret
ud af Tankerne, Galocherne havde han endnu paa Fødderne.
Et Stjerneskud spillede lige hen ad Himlen.
»Der gik den!« sagde han, »der er nok alligevel! jeg havde
nok Lyst til at se de Tingester lidt nærmere, især Maanen,
for den bliver da ikke borte mellem Hænderne. Naar vi dø,
sagde Studenten, som min Kone vasker groft for, flyve vi fra
den ene til den anden. Det er en Løgn, men artigt nok kunde
det være. Gid jeg maatte gøre et lille Hop derop, saa kunde
Kroppen gerne blive her paa Trappen!«
Se, der er nu visse Ting i Verden, man maa være meget
forsigtig med at udtale, men endnu mere forsigtig bør man
især være, dersom man har Lykkens Galocher paa Fødderne.
Hør bare, hvorledes det gik Vægteren!
Hvad os Mennesker angaar, da kende vi jo næsten alle
Hurtigheden ved Damp, vi have prøvet den enten paa
Jernbaner eller med Skibe hen over Havet; dog denne Flugt er
ligesom Dovendyrets Vandring eller Sneglens March mod den
Hurtighed, Lyset tager; det flyver nitten Millioner Gange
hurtigere end den bedste Væddeløber, og dog er Elektriciteten
endnu hurtigere. Døden er et elektrisk Stød, vi faa i Hjertet;
paa Elektricitetens Vinger flyver den frigjorte Sjæl. Otte
Minutter og nogle Sekunder er Sollyset om en Rejse af over
tyve Millioner Mile; med Elektricitetens Hurtigpost behøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>