- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
123

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vejr, han tog dem paa, nu var det, om han kunde klemme
sig igennem, aldrig før havde han forsøgt det. Der stod
han nu.

»Gud give, jeg havde Hovedet udenfor!« sagde han, og
straks, skønt det var meget tykt og stort, gled det let og
lykkeligt igennem, det maatte Galocherne forstaa; men nu
skulde da Kroppen ud med, her stod han.

»Uh, jeg er for tyk!« sagde han, »Hovedet havde jeg
tænkt, var det værste; jeg kommer ikke igennem.«

Nu vilde han rask tage Hovedet tilbage, men det gik ikke.
Halsen kunde han bekvemt bevæge, men det var ogsaa alt.
Den første Følelse var, at han blev vred, den anden, at
Humøret sank lige ned under Nul. Lykkens Galocher havde
bragt ham i den skrækkeligste Stilling, og ulykkeligvis faldt
det ham ikke ind at ønske sig fri, nej, han handlede og kom
saa ikke af Stedet. Regnen skyllede ned, ikke et Menneske
var at se paa Gaden. Portklokken kunde han ikke naa,
hvorledes skulde han dog slippe løs. Han forudsaa, at her
kunde han komme til at staa til Morgenstunden, saa maatte
man da sende Bud efter en Smed, for at Jernstængerne kunde
files over, men det gik ikke saa gesvindt, hele den blaa
Drengeskole lige overfor vilde komme paa Benene, hele
Nyboder arrivere, for at se ham staa i Gabestokken, der vilde
blive Tilløb, ganske anderledes end til Kæmpeagaven i Fjor.
»Hu! Blodet stiger mig til Hovedet, saa jeg maa blive gal! —
ja jeg bliver gal! oh, gid jeg var løs igen, saa gik det vel
over!«

Se det skulde han have sagt noget før; øjeblikkelig, som
Tanken var udtalt, havde han Hovedet frit og styrtede nu
ind, ganske forstyrret over den Skræk, Lykkens Galocher
havde bragt ham i.

Hermed maa vi slet ikke tro, at det hele var forbi, nej, —
det bliver værre endnu.

Natten gik og den følgende Dag med, der kom intet Bud
efter Galocherne.

Om Aftenen skulde der gives en Forestilling paa det
lille Teater i Kannikestræde. Huset var propfuldt; mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free