Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derpaa og spejlede sig. Det var alt sammen nydeligt, men
det nydeligste blev dog en lille Jomfru, som stod midt i den
aabne Slotsdør; hun var ogsaa klippet ud af Papir; men hun
havde et Skørt paa af det klareste Linon og et lille smalt
blaat Baand over Skulderen ligesom et Gevandt; midt i det
sad en skinnende Paillet, lige saa stor som hele hendes
Ansigt. Den lille Jomfru strakte begge sine Arme ud, for hun
var en Danserinde, og saa løftede hun sit ene Ben saa højt
i Vejret, at Tinsoldaten slet ikke kunde finde det og troede,
at hun kun havde eet Ben ligesom han.
»Det var en Kone for mig!« tænkte han; »men hun er
meget fornem, hun bor i et Slot, jeg har kun en Æske, og
den ere vi fem og tyve om, det er ikke et Sted for hende!
dog jeg maa se at gøre Bekendtskab!« og saa lagde han sig,
saa lang han var, bag en Snustobaksdaase, der stod paa
Bordet; der kunde han ret se paa den lille fine Dame, som
blev ved at staa paa eet Ben uden at komme ud af Balancen.
Da det blev ud paa Aftenen, kom alle de andre
Tinsoldater i deres Æske, og Folkene i Huset gik til Sengs. Nu
begyndte Legetøjet at lege, baade at komme fremmede, føre
Krig og holde Bal; Tinsoldaterne raslede i Æsken, for de
vilde være med, men de kunde ikke faa Laaget af.
Nøddeknækkeren slog Kolbøtter, og Griflen gjorde Kommers paa
Tavlen; det var et Spektakel, saa Kanarifuglen vaagnede og
begyndte at snakke med og det paa Vers. De to eneste, som
ikke rørte sig af Stedet, var Tinsoldaten og den lille
Danserinde; hun holdt sig saa rank paa Taaspidsen og med begge
Armene udad; han var lige saa standhaftig paa sit ene Ben,
hans Øjne kom ikke et Øjeblik fra hende.
Nu slog Klokken tolv, og klask, der sprang Laaget af
Snustobaksdaasen, men der var ingen Tobak i, nej, men en
lille, sort Trold, det var saadant et Kunststykke.
»Tinsoldat!« sagde Trolden, »vil du holde dine Øjne hos
dig selv!«
Men Tinsoldaten lod, som han ikke hørte det.
»Ja, bi til i Morgen!« sagde Trolden.
Da det nu blev Morgen, og Børnene kom op, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
