Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har jeg gjort!« sukkede han, »jeg har syndet som Adam! syndet,
saa Paradiset er sunket dybt derned!« og han aabnede sit Øje,
Stjernen langt borte, Stjernen, der funklede som det sunkne
Paradis, saa han endnu — det var Morgenstjernen paa Himlen.
Han rejste sig op og var i den store Skov nær ved
Vindenes Hule, og Vindenes Moder sad ved hans Side, hun saa
vred ud og løftede sin Arm i Vejret.
»Allerede den første Aften!« sagde hun, »det tænkte jeg
nok! ja, var du min Dreng, saa skulde du nu i Posen!«
»Der skal han komme!« sagde Døden; det var en stærk
gammel Mand med en Le i Haanden og med store, sorte
Vinger. »I Ligkisten skal han lægges, men ikke nu; jeg
mærker ham kun, lad ham da en Stund endnu vandre om i
Verden, afsone sin Synd, blive god og bedre! — jeg kommer
engang. Naar han da mindst venter det, putter jeg ham i
den sorte Ligkiste, sætter den paa mit Hoved og flyver op
mod Stjernen; ogsaa der blomstrer Paradisets Have, og er
han god og from, da skal han træde derind, men er hans
Tanke ond, og Hjertet endnu fuldt af Synd, synker han med
Kisten dybere, end Paradiset sank, og kun hvert tusinde Aar
henter jeg ham igen, for at han maa synke dybere eller blive
paa Stjernen, den funklende Stjerne deroppe.«
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
