- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
187

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og længer bort; det knagede i Bunden, og han var saa bange
for, at den skulde gaa i Stykker, for saa havde han gjort en
ganske artig Volte! Gud bevar’ os! og saa kom han til
Tyrkernes Land. Kofferten skjulte han i Skoven under de visne
Blade og gik saa ind i Byen; det kunde han godt gøre, for
hos Tyrkerne gik jo alle, ligesom han, i Slaabrok og Tøfler.
Saa mødte han en Amme med et lille Barn. »Hør, du
Tyrkeamme!« sagde han, »hvad er det for et stort Slot her tæt ved
Byen, Vinduerne sidde saa højt!«

»Der bor Kongens Datter!« sagde hun, »der er spaaet
hende, at hun skal blive saa ulykkelig over en Kæreste, og
derfor maa der ingen komme til hende, uden Kongen og
Dronningen er med.«

»Tak!« sagde Købmandssønnen, og saa gik han ud i
Skoven, satte sig i sin Koffert, fløj op paa Taget og krøb ind
ad Vinduet til Prinsessen.

Hun laa paa Sofaen og sov; hun var saa dejlig, at
Købmandssønnen maatte kysse hende; hun vaagnede og blev
ganske forskrækket, men han sagde, han var Tyrkeguden, som
var kommen ned igennem Luften til hende, og det syntes hun
godt om.

Saa sad de ved Siden af hinanden, og han fortalte
Historier om hendes Øjne: de vare de dejligste, mørke Søer.
og Tankerne svømmede der som Havfruer; og han fortalte
om hendes Pande: den var et Snebjerg med de prægtigste
Sale og Billeder, og han fortalte om Storken, som bringer de
søde, smaa Børn.

Jo, det var nogle dejlige Historier! saa friede han til
Prinsessen, og hun sagde straks Ja.

»Men De maa komme her paa Lørdag,« sagde hun, »da
er Kongen og Dronningen hos mig til Tevand! de ville være
meget stolte af, at jeg faar Tyrkeguden, men se til, De kan et
rigtigt dejligt Eventyr, for det holder mine Forældre særdeles
meget af; min Moder vil have det moralsk og fornemt og
min Fader lystigt, saa man kan le!«

»Ja, jeg bringer ingen anden Brudegave end et Eventyr!«
sagde han, og saa skiltes de, men Prinsessen gav ham en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free