- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
191

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mig saa ganske i Køkkenet hos Svovlstikkerne, ja, nu skal
du have vor Datter.«

»Ja vist!« sagde Kongen, »du skal have vor Datter paa
Mandag!« for nu sagde de du til ham, da han skulde være
af Familien.

Brylluppet var saaledes bestemt, og Aftenen forud blev
hele Byen illumineret; Boller og Kringler fløj i Grams;
Gadedrengene stod paa Tæerne, raabte Hurra og peb i Fingrene;
det var særdeles pragtfuldt.

»Ja, jeg faar vel ogsaa se til at gøre noget!« tænkte
Købmandssønnen, og saa købte han Raketter, Knaldperler og alt
det Fyrværkeri, der tænkes kunde, lagde det i sin Koffert og
fløj med det op i Luften.

Rutsch, hvor det gik! og hvor det futtede.

Alle Tyrkerne hoppede i Vejret ved det, saa deres Tøfler
fløj dem om Ørene; saadant et Luftsyn havde de aldrig set
før. Nu kunde de da forstaa, at det var Tyrkeguden selv,
som skulde have Prinsessen.

Saa snart Købmandssønnen igen med sin Koffert kom ned
i Skoven, tænkte han: »Jeg vil dog gaa ind i Byen for at faa
at høre, hvorledes det har taget sig ud!« og det var jo ganske
rimeligt, han havde Lyst til det.

Nej, hvor dog Folk fortalte! hver evige een, han spurgte
derom, havde set det paa sin Maade, men dejligt havde det
været for dem alle sammen.

»Jeg saa Tyrkeguden selv,« sagde den ene, »han havde
Øjne som skinnende Stjerner og et Skæg som skummende
Vande!«

»Han fløj i en Ildkaabe,« sagde en anden. »De dejligste
Englebørn tittede frem fra Folderne!«

Jo, det var dejlige Ting, han hørte, og Dagen efter skulde
han have Bryllup.

Nu gik han tilbage til Skoven for at sætte sig i sin Koffert
— men hvor var den? Kofferten var brændt op. En Gnist
fra Fyrværkeriet var bleven tilbage, den havde tændt Ild, og
Kofferten var i Aske. Han kunde ikke mere flyve, ikke mere
komme til sin Brud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free