H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind / 193 (1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Storkene.

Paa det sidste Hus i en lille By stod der en Storkerede.
Storkemoderen sad i Reden hos sine lite smaa Unger, der
ståk Hovedet frem med det lille sorte Næb, for det var ikke
blevet rødt endnu. Et lille Stykke derfra paa Tagryggen stod
saa strunk og stiv Storkefaderen, han havde trukket det ene
Ben op under sig for dog at have nogen Ulejlighed, idet han
stod Skildvagt. Man skulde tro, han var hugget ud af Træ,
saa stille stod han. »Det ser vist nok saa fornemt ud, at
min Kone har en Skildvagt ved Reden!« tænkte han, »de
kan jo ikke vide, at jeg er hendes Mand, de tro vist, jeg er
kommanderet til at staa her. Det ser saa rask ud!« og saa
blev han ved at staa paa det ene Ben.

Nede paa Gaden legede en hel Flok Børn, og da de saa
Storkene, saa sang en af de modigste Drenge, og siden alle
sammen, det gamle Vers om Storkene, men de sang det nu,
som han kunde huske det:

»Storke, Storke Steje
flyv hjem til dit Eje!
Din Kone ligger i Reden sin
med fire store Unger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>