Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stor Hund, Tungen hang ham langt ud af Halsen, og Øjnene
skinnede gruelig fælt; han satte sit Gab lige ned imod
Ællingen, viste de skarpe Tænder — — og plask! gik han
igen uden at tage den.
»O Gud ske Lov!« sukkede Ællingen, »jeg er saa styg, at
selv Hunden ikke gider bide mig!«
Og saa laa den ganske stille, mens Haglene susede i Sivene,
og det knaldede Skud paa Skud.
Først langt ud paa Dagen blev der stille, men den stakkels
Unge turde endnu ikke rejse sig, den ventede flere Timer
endnu, før den saa sig om, og saa skyndte den sig af Sted
fra Mosen, alt hvad den kunde; den løb over Mark og Eng,
det var en Blæst, saa at den havde haardt ved at komme af
Sted.
Mod Aften naaede den et fattigt lille Bondehus; det var
saa elendigt, at det ikke selv vidste, til hvad Side det vilde
falde, og saa blev det staaende. Blæsten susede saaledes om
Ællingen, at han maatte sætte sig paa Halen for at holde
imod; og det blev værre og værre; da mærkede han, at Døren
var gaaet af det ene Hængsel og hang saa skævt, at han
igennem Sprækken kunde smutte ind i Stuen, og det gjorde han.
Her boede en gammel Kone med sin Kat og sin Høne; og
Katten, som hun kaldte Sønneke, kunde skyde Ryg og
spinde, han gnistrede endogsaa, men saa maatte man stryge
ham mod Haarene; Hønen havde ganske smaa, låve Ben, og
derfor kaldtes den Kykkelilavben; den lagde godt Æg, og
Konen holdt af den som af sit eget Barn.
Om Morgenen mærkede man straks den fremmede Ælling,
og Katten begyndte at spinde og Hønen at klukke.
»Hvad for noget!« sagde Konen og saa rundt omkring,
men hun saa ikke godt, og saa troede hun, at Ællingen var
en fed And, der havde forvildet sig. »Det var jo en rar
Fangst!« sagde hun, »nu kan jeg faa Andeæg, er den bare
ikke en Andrik! det maa vi prøve!«
Og saa blev Ællingen antagen paa Prøve i tre Uger, men
der kom ingen Æg. Og Katten var Herre i Huset, og Hønen
var Madamme, og altid sagde de: »Vi og Verden!« for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
