Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadan en net Mand, som fortalte. »Ja, ja, hvem kan vide!
maaske falder jeg ogsaa ned ad Trapperne og faar en
Prinsesse!« Og det glædede sig til næste Dag at blive klædt paa
med Lys og Legetøj, Guld og Frugter.
»I Morgen vil jeg ikke ryste!« tænkte det. »Jeg vil ret
fornøje mig i al min Herlighed. I Morgen skal jeg igen høre
Historien om »Klumpe-Dumpe« og maaske den med om
»Ivede-Avede«.« Og Træet stod stille og tankefuld den hele Nat.
Om Morgenen kom Karl og Pige ind.
»Nu begynder Stadsen igen!« tænkte Træet, men de slæbte
det ud af Stuen, op ad Trapperne, ind paa Loftet, og der, i
en mørk Krog, hvor ingen Dag skinnede, stillede de det hen.
»Hvad skal det betyde!« tænkte Træet. »Hvad mon jeg her
skal bestille? Hvad mon jeg her skal faa at høre?« Og det
hældede sig op til Muren og stod og tænkte og tænkte. — —
Og god Tid havde det, thi der gik Dage og Nætter; ingen kom
derop, og da der endelig kom nogen, saa var det for at stille
nogle store Kasser hen i Krogen; Træet stod ganske skjult,
man skulde tro, at det var rent glemt.
»Nu er det Vinter derude!« tænkte Træet. »Jorden er
haard og dækket med Sne, Menneskene kunne ikke plante
mig; derfor skal jeg nok her staa i Læ til Foraaret! hvor det
er vei betænkt! hvor dog Menneskene ere gode! — Var her
kun ikke saa mørkt og saa skrækkeligt ensomt! — Ikke
engang en lille Hare! — Det var dog saa artigt derude i
Skoven, naar Sneen laa, og Haren sprang forbi; ja, selv da
den sprang hen over mig, men det holdt jeg ikke af den
Gang. Her oppe er dog forskrækkeligt ensomt!«
»Pi, pi!« sagde en lille Mus i det samme og smuttede
frem; og saa kom der nok en lille. De snusede til Grantræet
og smuttede imellem Grenene paa det.
»Det er en gruelig Kulde!« sagde de smaa Mus. »Ellers
er her velsignet at være! Ikke sandt? du gamle Grantræ!«
»Jeg er slet ikke gammel!« sagde Grantræet; »der er mange,
der er meget ældre end jeg!«
»Hvor kommer du fra?« spurgte Musene, »og hvad veed
du?« De vare nu saa gruelig nysgerrige. »Fortæl os dog om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
