Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Jeg vil tage mine ny, røde Sko paa,« sagde hun en
Morgenstund, »dem, Kay aldrig har set, og saa vil jeg gaa
ned til Floden og spørge den ad!«
Og det var ganske tidligt; hun kyssede den gamle
Bedstemoder, som sov, tog de røde Sko paa og gik ganske ene ud
af Porten til Floden.
»Er det sandt, at du har taget min lille Legebroder? Jeg
vil forære dig mine røde Sko, dersom du vil give mig ham
igen!«
Og Bølgerne, syntes hun, nikkede saa underligt; da tog
hun sine røde Sko, det kæreste, hun havde, og kastede dem
begge to ud i Floden, men de faldt tæt inde ved Bredden,
og de smaa Bølger bar dem straks i Land til hende, det var,
ligesom om Floden ikke vilde tage det kæreste, hun havde,
da den jo ikke havde den lille Kay; men hun troede nu, at
hun ikke kastede Skoene langt nok ud, og saa krøb hun op
i en Baad, der laa i Sivene, hun gik helt ud i den yderste
Ende og kastede Skoene; men Baaden var ikke bunden fast,
og ved den Bevægelse, hun gjorde, gled den fra Land; hun
mærkede det og skyndte sig for at komme bort, men før hun
naaede tilbage, var Baaden over en Alen ude, og nu gled den
hurtigere af Sted.
Da blev den lille Gerda ganske forskrækket og gav sig
til at græde, men ingen hørte hende uden Graaspurvene, og de
kunde ikke bære hende i Land, men de fløj langs med Bredden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0277.html