Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var naturligvis ogsaa en Krage, hans Kæreste, for
Krage søger Mage, og del er altid en Krage.
»Aviserne kom straks ud med en Kant af Hjerter og
Prinsessens Navnetræk; man kunde læse sig til, at det stod enhver
ung Mand, der saa godt ud, frit for at komme op paa Slottet
og tale med Prinsessen, og den, som talte, saa at man kunde
høre, han var hjemme der, og talte bedst, ham vilde
Prinsessen tage til Mand. — Ja, ja!« sagde Kragen, »du kan tro
mig, det er saa vist, som jeg sidder her, Folk strømmede
til, der var en Trængsel og en Løben, men det lykkedes
ikke, hverken den første eller anden Dag. De kunde alle
sammen godt tale, naar de vare ude paa Gaden, men naar
de kom ind ad Slotsporten og saa Garden i Sølv og op ad
Trapperne Lakajerne i Guld og de store, oplyste Sale, saa
bleve de forbløffede; og stod de foran Tronen, hvor
Prinsessen sad, saa vidste de intet at sige uden det sidste Ord, hun
havde sagt, og det brød hun sig ikke om at høre igen. Det
var, ligesom om Folk derinde havde faaet Snustobak paa
Maven og vare faldne i Dvale, indtil de kom ud paa Gaden
igen, ja, saa kunde de snakke. Der stod en Række lige fra
Byens Port til Slottet. Jeg var selv inde at se det!« sagde
Kragen. »De bleve baade sultne og tørstige, men fra Slottet
fik de ikke engang saa meget som et Glas lunkent Vand. Vel
havde nogle af de klogeste taget Smørrebrød med, men de
delte ikke med deres Nabo; de tænkte som saa: »»Lad ham
kun se sulten ud, saa tager Prinsessen ham ikke!««
»Men Kay, lille Kay!« spurgte Gerda. »Naar kom han?
Var han mellem de mange?«
»Giv Tid! giv Tid! nu ere vi lige ved ham! Det var den
tredie Dag, da kom der en lille Person, uden Hest eller Vogn,
ganske frejdig marcherende lige op til Slottet; hans Øjne
skinnede som dine, han havde dejlige lange Haar, men ellers
fattige Klæder.«
»Det var Kay!« jublede Gerda. »Oh, saa har jeg fundet
ham!« og hun klappede i Hænderne.
»Han havde en lille Ransel paa Ryggen!« sagde Kragen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
