Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Jeg synes, her kommer nogen lige bag efter!« sagde
Gerda, og det susede forbi hende; det var ligesom Skygger
hen ad Væggen, Heste med flagrende Manker og tynde Ben,
Jægerdrenge, Herrer og Damer til Hest.
»Det er kun Drømmene!« sagde Kragen, »de komme og hente
det høje Herskabs Tanker til Jagt, godt er det, saa kan De
bedre betragte dem i Sengen. Men lad mig se, kommer De til
Ære og Værdighed, at De da viser et taknemmeligt Hjerte!«
»Det er jo ikke noget at snakke om!« sagde Kragen fra
Skoven.
Nu kom de ind i den første Sal, den var af rosenrødt
Atlask med kunstige Blomster op ad Væggen; her susede dem
allerede Drømmene forbi, men de foer saa hurtigt, at Gerda
ikke fik set det høje Herskab. Den ene Sal blev prægtigere
end den anden: jo man kunde nok blive forbløffet, og nu vare
de i Sovekamret. Loftet herinde lignede en stor Palme med
Blade af Glas, kostbart Glas, og midt paa Gulvet hang i en
tyk Stilk af Guld to Senge, der hver saa ud som Lillier: den
ene var hvid, i den laa Prinsessen; den anden var rød, og i
den var det, at Gerda skulde søge lille Kay; hun bøjede et
af de røde Blade til Side, og da saa hun en brun Nakke. —
Oh, det var Kay! — Hun raabte ganske højt hans Navn,
holdt Lampen hen til ham — Drømmene susede til Hest ind
i Stuen igen — han vaagnede, drejede Hovedet, og — — det
var ikke den lille Kay.
Prinsen lignede ham kun paa Nakken, men ung og smuk
var han. Og fra den hvide Lillieseng tittede Prinsessen ud
og spurgte hvad det var. Da græd den lille Gerda og
fortalte hele sin Historie og alt hvad Kragerne havde gjort for
hende.
»Du lille Stakkel!« sagde Prinsen og Prinsessen, og de
roste Kragerne og sagde, at de vare slet ikke vrede paa dem,
men de skulde dog ikke gøre det oftere. Imidlertid skulde de
have en Belønning.
»Ville I flyve frit?« spurgte Prinsessen, »eller ville I have
fast Ansættelse som Hofkrager med alt, hvad der falder af i
Køkkenet?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>