Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der igen! nu har jeg fulgt dig ud til den vide Verden, nu
kan du gerne følge mig hjem igen, dersom du holder noget
af mig!«
Og Skorstensfejeren talte fornuftigt for hende, talte om
den gamle Kineser og om
Gedebukkebens-Overogundergeneralkrigskommandersergeanten, men hun hulkede saa grueligt
og kyssede sin lille Skorstensfejer, saa han kunde ikke andet
end føje hende, skønt det var galt.
Og saa kravlede de igen med stor Besværlighed ned
igennem Skorstenen, og de krøb gennem Tromlen og Røret, det
var slet ikke rart, og saa stod de i den mørke Kakkelovn;
der lurede de bag Døren for at faa at vide, hvorledes det
stod til i Stuen. Der var ganske stille; de kiggede ud — ak,
der laa midt paa Gulvet den gamle Kineser, han var falden
ned af Bordet, da han vilde efter dem, og laa slaaet i tre
Stykker; hele Ryggen var gaaet af i een Stump, og Hovedet
laa trillet hen i en Krog;
Gedebukkebens-Overogundergeneralkrigskommandersergeanten stod, hvor han altid havde
staaet, og tænkte over.
»Det er grueligt!« sagde den lille Hyrdinde, »gamle
Bedstefader er slaaet i Stykker, og vi ere Skyld deri! det kan jeg
aldrig overleve!« og saa vred hun sine smaa bitte Hænder.
»Han kan klinkes endnu!« sagde Skorstensfejeren. »Han
kan meget godt klinkes! — Vær bare ikke saa heftig, naar
de lime ham i Ryggen og give ham en god Klinke i
Nakken, saa vil han være saa god som ny igen og kan sige os
mange Ubehageligheder!«
»Tror du?« sagde hun, og saa krøb de op igen paa
Bordet, hvor de før havde staaet.
»Se saa langt kom vi!« sagde Skorstensfejeren, »der kunde
vi have sparet os al den Ulejlighed!«
»Havde vi kun den gamle Bedstefader klinket!« sagde
Hyrdinden. »Kan det være saa dyrt!«
Og klinket blev han; Familien lod ham lime i Ryggen,
han fik en god Klinke i Halsen, han var saa god som ny,
men nikke kunde han ikke.
»De er nok bleven hovmodig, siden De har været slaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
