Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
SKYGGEN.
jeg mig; Konen tænkte ikke paa, hvor meget hun gemte,
først om Aftenen gik jeg ud; jeg løb om i Maaneskinnet paa
Gaden; jeg gjorde mig lang op ad Muren, det kildrer saa
dejligt i Ryggen! jeg løb op, og jeg løb ned, kiggede ind ad
de højeste Vinduer, ind i Salen og paa Taget, jeg kiggede,
hvor ingen kunde kigge, og jeg saa hvad ingen andre saa,
hvad ingen skulde se! Det er i Grunden en nedrig Verden!
jeg vilde ikke være Menneske, dersom det nu ikke engang
var antaget, at det var noget at være det! Jeg saa det
allerutænkeligste hos Konerne, hos Mændene, hos Forældrene og
hos de søde, mageløse Børn; — jeg saa,« sagde Skyggen,
»hvad ingen Mennesker maatte vide, men hvad de alle
sammen saa gerne vilde vide, ondt hos Naboen. — Havde jeg
skrevet en Avis, den var bleven læst! men jeg skrev lige til
Personen selv, og der blev en Forfærdelse i alle Byer, hvor
jeg kom. De bleve saa bange for mig, og de holdt saa
overordentlig af mig. Professorerne gjorde mig til Professor,
Skrædderne gav mig ny Klæder, jeg er godt forsynet;
Møntmesteren slog Mønt for mig, og Konerne sagde, at jeg var saa
køn! og saa blev jeg den Mand, jeg er; og nu siger jeg
Farvel; her er mit Kort, jeg bor paa Solsiden og er altid
hjemme i Regnvejr!« og saa gik Skyggen.
»Det var dog mærkeligt!« sagde den lærde Mand.
Aar og Dag gik, saa kom Skyggen igen.
»Hvorledes gaar det?« spurgte den.
»Ak,« sagde den lærde Mand, »jeg skriver om det sande
og det gode og det skønne, men ingen bryder sig om at
høre sligt, jeg er ganske fortvivlet, for jeg tager mig det
saa nær!«
»Men det gør jeg ikke!« sagde Skyggen, »jeg bliver fed,
og det er det, man skal se at blive! ja, De forstaar Dem
ikke paa Verden. De bliver daarlig ved det. De maa rejse!
jeg gør en Rejse til Sommer; vil De med? Jeg gad nok
have en Rejsekammerat! vil De rejse med som Skygge? Det
skal være mig en stor Fornøjelse at have Dem med, jeg
betaler Rejsen!«
»Det gaar vei vidt!« sagde den lærde Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
