Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET GAMLE HUS.
389
lille Dreng maatte sidde og aande paa dem for at faa et
Kighul over til det gamle Hus, og der var Sneen fyget ind i alle
Snirkler og Indskrifter, den laa helt op over Trappen, ligesom
om der ingen var hjemme, og der var heller ingen hjemme,
den gamle Mand var død.
Om Aftenen holdt en Vogn udenfor, og ned i den bar
man ham i hans Kiste, han skulde ud at ligge paa Landet
i sin Begravelse. Der kørte lian nu, men ingen fulgte, alle
hans Venner vare jo døde. Og den lille Dreng kyssede paa
Fingeren efter Kisten, da den kørte.
Nogle Dage efter blev der Auktion paa det gamle Hus,
og den lille Dreng saa fra sit Vindue, hvor man bar bort:
de gamle Riddere og de gamle Damer, Urtepotterne med
lange Ører, de gamle Stole og de gamle Skabe, noget kom
her, og noget kom der; Portrættet af hende, som var funden
hos Marskandiseren, kom til Marskandiseren igen, og der hang
det altid, for ingen kendte hende mere, og ingen brød sig om
det gamle Billede.
I Foraaret rev man Huset selv ned, for det var et
Skrummel, sagde Folk. Man kunde se fra Gaden lige ind i
Stuen til det Svinelæders Betræk, som blev flænget og revet;
og det grønne om Altanen hang ganske vildsomt om de
faldende Bjælker. — Og saa blev der ryddet op.
»Det hjalp!« sagde Nabohusene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
