Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den lykkelige Familie.
Det største grønne Blad her til Lands, det er da rigtignok
et Skræppeblad; holder man det foran paa sin lille Mave,
saa er det ligesom et helt Forklæde, og lægger man det paa
sit Hoved, saa er det i Regnvejr næsten lige saa godt som en
Paraply, for det er saa forfærdelig stort. Aldrig vokser en
Skræppe alene, nej, hvor der gror een, der gro flere, det er
en stor Dejlighed, og al den Dejlighed er Sneglemad. De
store, hvide Snegle, som fornemme Folk i gamle Dage lod
låve til Frikassé, spiste og sagde: »Hum! hvor det smager!«
for de troede nu, det smagte saa dejligt, de levede af
Skræppeblade, og derfor bleve Skræpperne saaede.
Nu var der en gammel Herregaard, hvor man ikke længer
spiste Snegle, de vare ganske uddøde, men Skræpperne vare
ikke uddøde, de vokste og vokste over alle Gange og alle
Bede, man kunde ikke mere faa Bugt med dem, det var en
hel Skræppeskov, hist og her stod et Æble- og et Blommetræ,
ellers kunde man nu aldrig have tænkt, at det var en Have;
alt var Skræpper, — og derinde boede de to sidste, inderlig
gamle Snegle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
