Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLIPPERNE.
407
»Kom mig ikke nær!« sagde Strømpebaandet, »det er jeg
ikke vant til!«
»Snerpe!« sagde Flipperne, og saa bleve de tagne af
Vadsken; de fik Stivelse, hang paa Stolen i Solskin og bleve
saa lagte paa Strygebræt; der kom det varme Jern.
»Frue!« sagde Flipperne, »lille Enkefrue! jeg bliver ganske
varm! jeg bliver en anden en, jeg kommer rent ud af Folderne,
De brænder Hul i mig! uh! — Jeg frier til Dem!«
»Las!« sagde Strygejernet og gik stolt lien over Flipperne;
for det bildte sig ind, det var en Dampkedel, der skulde ud
paa Jernbanen og trække Vogne.
»Las!« sagde det.
Flipperne flossede lidt i Kanterne, og saa kom Papirsaksen
og skulde klippe Flosset af.
»Oh!« sagde Flipperne, »De er nok første Danserinde!
hvor De kan strække Ben! det er det yndigste, jeg har set!
det kan intet Menneske gøre Dem efter!«
»Det veed jeg!« sagde Saksen.
»De fortjente at være Grevinde!« sagde Flipperne, »alt
hvad jeg har, er en fin Kavaler, en Støvleknægt og en
Redekam —! bare jeg havde Grevskab!«
»Frier Han!« sagde Saksen, for den blev vred, og saa gav
den ham et ordentligt Klip, og saa var han kasseret.
»Jeg maa nok fri til Redekammen!« sagde Flipperne. »Det
er mærkeligt, hvor De beholder alle Deres Tænder, lille
Frøken! Har De aldrig tænkt paa Forlovelse?«
»Jo, det kan De nok vide!« sagde Redekammen, »jeg er
jo forlovet med Støvleknægten!«
»Forlovet!« sagde Flipperne; nu var der ingen flere at fri
til, og saa foragtede han det.
En lang Tid gik, saa kom Flipperne i Kasse hos
Papirmølleren; der var stort Kludeselskab, de fine for sig, de grove
for sig, saaledes som det skal være. De havde alle meget at
fortælle, men Flipperne mest, det var en ordentlig Pralhans.
»Jeg har haft saa frygtelig mange Kærester!« sagde
Flipperne, »jeg kunde ikke gaa i Ro! jeg var nu ogsaa fin
Kavaler, med Stivelse! jeg havde baade Støvleknægt og Rede-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>