Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
»DER ER FORSKEL.«
Æblegrenen sat mellem friske, lyse Bøgegrene; det var en
Lyst at se den.
Og saa blev Grenen stolt, og det var jo ganske menneskeligt.
Der kom mange Slags Folk gennem Stuerne, og eftersom
de gjaldt for, turde de sige deres Beundring, og somme sagde
slet ingenting, og somme sagde alt for meget, og Æblegrenen
forstod, at der var Forskel mellem Menneskene, ligesom mellem
Væksterne. »Somme ere til Stads, og somme ere til Næring,
der er ogsaa de, som kunne ganske undværes,« mente
Æblegrenen, og da den just var sat ved det aabne Vindue, hvorfra
den kunde se baade ned i Haven og ud paa Marken, saa
havde den Blomster og Vækster nok til at betragte og tænke
over; der stod rige og fattige, nogle alt for fattige.
»Stakkels forkastede Urter!« sagde Æblegrenen, »der er
rigtignok gjort Forskel, og hvor de maa føie sig ulykkelige,
dersom det Slags kan føie som jeg og mine lige kunne det;
der er rigtignok gjort Forskel, men det maa der gøres, ellers
stod jo alle ens!«
Og Æblegrenen saa med et Slags Medlidenhed især paa
eet Slags Blomster, som der var i Mængde af paa Marker og
Grøfter; ingen bandt dem i Buket, de vare alt for almindelige,
ja man kunde finde dem selv imellem Brostenene, de skød
op som det argeste Ukrudt, og saa havde de det fæle Navn
Fandens Mælkebøtter.*)
»Stakkels foragtede Vækst!« sagde Æblegrenen, »du kan
ikke gøre ved, at du blev hvad du blev, at du er saa
almindelig, og at du flk det hæslige Navn, du har! men det er med
Væksterne som med Menneskene, der maa være Forskel!«
»Forskel!« sagde Solstraalen og kyssede den blomstrende
Æblegren, men kyssede ogsaa de gule Fandens Mælkebøtter
ude paa Marken, alle Solstraalens Brødre kyssede dem, de
fattige Blomster, som de rige.
Æblegrenen havde aldrig tænkt over Vor Herres
uendelige Kærlighed mod alt, hvad der lever og røres i ham, den
havde aldrig tænkt over, hvor meget smukt og godt der kan
*) Leontodon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
