Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»ALT PAA SIN RETTE PLADS!«
15
Træ, der slod frit og ubeskaaret, »det er vort Stamtræ!«
sagde de gamle Folk, og det Træ skulde holdes i Agt og
Ære, sagde de til Børnene, ogsaa til dem, som ikke havde
gode Hoveder.
Og nu var der gaaet hundrede Aar.
Det var i vor Tid; Søen var bleven til en Mose, og den
gamle Herregaard var ligesom visket ud, der stod en aflang
Pyt Vand med lidt Stensætning til Siden, det var Resten af
de dybe Grave, og her stod endnu et prægtigt gammelt Træ,
der hældede sine Grene, det var Stamtræet; det stod og viste,
hvor smukt et Piletræ kan være, naar det faar Lov til at
skøtte sig selv. — Det var jo rigtignok revnet midt i
Stammen, lige nede fra Roden og op til Kronen, Stormen havde
drejet det lidt, men det stod, og fra alle Revner og Sprækker
i det, hvor Vind og Vejr havde lagt Muldjord, vokste Græs
og Blomster; især øverst, hvor de store Grene delte sig, var
der ligesom en hel lille hængende Have med Hindbær og
Fuglegræs, ja, endogsaa et lille bitte Rønnebærtræ havde der
rodfæstet sig og stod saa slankt og fint midt oppe i det
gamle Piletræ, der spejlede sig i det sorte Vand, naar
Vinden havde drevet Andemaden hen i et Hjørne af
Vandpytten. — En lille Sti, hen over Hovmarken, førte tæt her
forbi.
Højt paa Banken ved Skoven, med en dejlig Udsigt, laa
den ny Gaard, stor og prægtig, med Glasruder saa klare, at
man skulde tro, at der slet ingen var. Den store Trappe ved
Døren saa ud, som om den havde Lysthus paa af Roser og
storbladede Planter. Græspletten var saa ren grøn, som om
hvert Straa blev set efter Morgen og Aften. Inde i Salen hang
kostelige Malerier, og der stod, med Silke og med Fløjl, Stole
og Sofaer, der næsten kunde gaa paa deres egne Ben, Borde
med blanke Marmorplader, og Bøger i Saffian og Guldsnit
. ... jo, det var rigtignok rige Folk, som boede her, det var
fornemme Folk, her boede Baronens.
Det ene svarede der til det andet. »Alt paa sin rette
Plads!« sagde de ogsaa, og derfor vare alle de Skilderier,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
