Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
UNDER PILETRÆET.
forsigtige, ja, Drengen var en saadan Kujon for Vandet, at
det var ikke muligt ved Sommertid at faa ham ud i
Stranden, hvor dog de andre Børn saa gerne vilde gaa og pjaske;
han blev skammet ud for det, og det maatte han taale; inen
saa drømte Naboens lille Johanne, at hun sejlede i en Baad
paa Kjøgebugt, og Knud gik lige ud til hende, Vandet
naaede ham først til Halsen, og saa gik det ham helt over
Hovedet; og fra det Øjeblik af, at Knud hørte den Drøm,
taalte han ikke længer, at man kaldte ham en Kujon for
Vandet, men henviste bare til Johannes Drøm; den var hans
Stolthed, men i Vandet gik han ikke.
De fattige Forældre kom jævnlig sammen, og Knud og
Johanne legede i Haverne og paa Landevejen, som langs
med Grøfterne havde en hel Række Piletræer, og de vare
ikke kønne; de vare saa forhuggede i Kronen, men de stod
jo heller ikke til Stads, men for at gøre Nytte; dejligere var
den gamle Pil i Haven, og under den sad de mangen god
Gang, som man siger.
Inde i Kjøge er der et stort Torv, og ved Markedstid
stod der hele Gader af Telte med Silkebaand, Støvler og alt
muligt; der var en Trængsel og sædvanligvis Regnvejr, og
da mærkede man Dunsten af Bondekofter, men ogsaa den
dejligste Lugt af Honningkager; der var en hel Bod fuld, og
hvad der var det prægtigste: Manden, som solgte dem,
indlogerede sig altid i Markedstiden hos den lille Knuds
Forældre, og saa vankede der naturligvis en lille Honningkage,
hvoraf Johanne ogsaa fik sit Stykke, men hvad der næsten
var endnu meget mere, Honningkagehandleren vidste at
fortælle Historier, og det næsten om enhver Ting, selv om sine
Honningkager; ja, om disse fortalte han en Aften en Historie,
som gjorde et saa dybt Indtryk paa de to Børn, at de aldrig
siden glemte den, og saa er det vei bedst, vi ogsaa høre den,
især da den er kort.
»Der laa paa Disken to Honningkager,« sagde han, »den
ene havde Skikkelse af et Mandfolk med Hat, den anden
som en Jomfru uden Hat, men med en Klat Bogguld paa
Hovedet; de havde Ansigt paa den Side, som vendte opad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
