- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
59

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60 TO JOMFRUER.

59

paa ingen Maade opgive deres gode, gamle Navn og lade sig
kalde »Stempel«.

»Jomfru er et Menneskenavn,« sagde de, »men Stempel
er en Ting, og vi lade os ikke kalde en Ting, det er at
skældes ud.«

»Min forlovede er i Stand til at slaa op med mig,« sagde
den yngste, der var forlovet med en Rambuk; det er
saadan en stor Maskine, der driver Pæle ned og altsaa gør i
det svære, hvad Jomfruen gør i det fine. »Han vil have mig
som Jomfru, men maaske ikke som Stempel, og altsaa kan
jeg ikke lade dem døbe mig om.«

»Ja, jeg lader før mine to Arme knække af,« sagde den
ældste.

Hjulbøren havde dog en anden Mening, og Hjulbøren
var noget, den ansaa sig for en Kvart Karet, idet den gik
paa eet Hjul.

»Jeg maa dog sige Dem, at det, at kaldes Jomfru er
temmelig almindeligt og ikke nær saa fint, som at kaldes
Stempel, thi ved at føre det Navn, kommer man i Række
med Signeterne, og tænk paa Lovens Signet, det er det, der
giver Lovens Segl. I Deres Sted vilde jeg opgive Jomfruen.«

»Aldrig! det er jeg for gammel til!« sagde den ældste.

»De kender nok ikke noget, som kaldes den europæiske
Nødvendighed!« sagde det ærlige, gamle Favnemaal. »Man
maa begrænses, underordne sig, føje sig i Tid og
Nødvendighed, og er det en Lov, at Jomfruen skal kaldes Stempel,
saa maa hun kaldes Stempel. Enhver Ting har sit
Favnemaal!«

»Saa vilde jeg dog heller,« sagde den yngste, »lade mig
kalde Frøken, naar galt skulde være, Frøken smager dog
altid lidt af Jomfru.«

»Men jeg lader mig heller hugge til Pindebrænde,« sagde
den gamle Jomfru.

Nu gik det til Arbejde; Jomfruerne kørte, de bleve lagte
paa Hjulbøren, og det var altid fin Behandling, men Stempel
bleve de kaldte.

»Jom—!« sagde de, idet de stampede mod Stenbroen;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free