Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PENGEGRISEN.
65
og der viste sig en stor Dukke, noget gammel var hun og
klinket i Halsen; hun saa ud og sagde: »Skal vi nu lege
Mennesker, det er jo altid noget!« og saa blev der et Røre,
selv Skilderierne vendte sig paa Væggen, de viste, de ogsaa
havde Bagside, men det var ikke for at sige imod.
Det var midt 0111 Natten, Maanen skinnede ind ad
Vinduet og gav fri Belysning. Nu skulde Legen begynde, og alt
var indbudet, selv Barnevognen, der dog hørte til det grovere
Legetøj. »Enhver er god for sig!« sagde den, »man kan
ikke alle være af Adel! Nogen maa gøre Gavn, som man
siger!«
Pengegrisen var den eneste, som flk Indbydelsen skriftligt,
han stod for højt til, at de troede, at han kunde høre den
mundtlig, og gav heller ikke Svar, om han kom, for han kom
ikke; skulde han med, maatte han nyde det hjemmefra, det
kunde de rette sig efter, og det gjorde de.
Det lille Dukketeater blev straks stillet op saaledes, at
han kunde se lige ind i det; de vilde begynde med Komedie,
og saa skulde der være Te og Forstandsøvelse, og med den
begyndte de straks; Gyngehesten talte om Trænering og
Fuldblod, Barnevognen om Jernbaner og Dampkraft — det
var jo alt sammen noget, der hørte til deres Fag, og som
de kunde tale om. Stueuret talte om Politik — tik — tik!
det vidste hvad Klokken var slaaet, men man sagde, at det
gik ikke rigtigt. Spanskrørsstokken stod og var stolt af sin
Dupsko og Sølvknap, han var jo beslaaet foroven og
forneden; i Sofaen laa to broderede Puder, de vare nydelige og
dumme — og saa kunde Komedien begynde.
Alle sad de og saa til, og der blev bedet om, at man
vilde smælde, knalde og rumle, ligesom man var fornøjet
til. Men Ridepisken sagde, at han aldrig smældede for de
gamle, men kun for de uforlovede. »Jeg knalder for alt!«
sagde Knaldperlen. »Eet Sted skal man jo være!« mente
Spyttebakken; det var nu saadan enhvers Tanke ved at
være paa Komedie. Stykket duede ikke, men det blev godt
givet; alle de spillende vendte den malede Side udad, de
H. C. Andersen: Eventyr og Historier. II. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
