- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
171

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171 DYNDKONGENS DATTER.



daen til dem for at klappe dem ned ad Ryggen. Det gamle
Storkepar nejede med Halsene, og de yngste Unger saa
derpaa og følte sig beærede.

Og Helga saa op tij den lysende Stjerne, der straalede
mere og mere klar; og imellem den og hende bevægede sig
en Skikkelse, renere endnu end Luften og derved synlig, den
svævede hende ganske nær, det var den døde, kristne Præst,
ogsaa han kom paa hendes Højtidsfest, kom fra Himmeriges
Rige.

»Glansen og Herligheden der overgaar alt hvad Jorden
kender 1« sagde han.

Og liden Helga bad saa blødt, saa inderligt, som hun
aldrig før havde bedet, at hun, kun et eneste Minut, turde
se derind, kun kaste et eneste Blik ind i Himmeriges Rige
til Faderen.

Og han løftede hende i Glans og Herlighed, i en
Strømning af Toner og Tanker; det var ikke biot udenom hende,
det lyste og klang, men indeni hende. Ord kan ikke
udsige det.

»Nu maa vi tilbage, du savnes 1« sagde han.

»Kun eet Blik endnu!« bad hun; »kun et eneste kort
Minut!«

»Vi maa til Jorden, alle Gæster gaa bort!«

»Kun eet Blik! det sidste! —!«

Og liden Helga stod atter i Verandaen, — men alle Blus
der udenfor vare slukkede, alle Lys i Brudesalen vare borte,
Storkene borte, ingen Gæster at se, ingen Brudgom, alt, som
vejret hen i tre korte Minutter.

Da følte Helga Angest, og hun gik igennem den tomme,
store Hal, ind i det næste Kammer; der sov fremmede
Soldater. Hun aabnede Sidedøren, der førte ind til hendes Stue,
og idet hun troede at staa der, stod hun udenfor i Haven,
— saaledes var her jo ikke før; rødlig skinnede Himlen, det
var mod Daggry.

Tre Minutter i Himlen kun, og en hel Jordnat var gaaet!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free