Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HURTIGLØBERNE.
177
forud har jeg nydt den Ære at være med at give Prisen;
men ikke før i Dag har jeg faaet min Villie sat igennem.
Jeg er ved hver Uddeling gaaet ud fra noget vist. Jeg er
altid gaaet forfra i Bogstaverne til første Pris og bagfra til
anden Pris. Og vil De nu lægge Mærke til, naar man tager
forfra: Det ottende Bogstav fra A er H, der have vi Haren,
og saa stemte jeg for Haren til første Pris, og det ottende
Bogstav bagfra, — Æ regner jeg ikke med, det har saadan
en upassende Lyd, det upassende springer jeg altid over, —
bliver saa S; derfor stemte jeg for Sneglen til anden Præmie.
Næste Gang bliver det / til første og R til anden! Der skal
altid være en Orden i enhver Ting! man maa have noget at
holde sig til!«
»Jeg havde nu stemt for mig selv, naar jeg ikke havde
været imellem de dømmende,« sagde Mulæselet, der ogsaa
var Meddommer. »Man skal tage Hensyn til, ikke biot hvor
hurtig man kommer frem, men hvad andre Egenskaber der
kan være, som nu den Ting, hvor meget man trækker; dog
det vilde jeg ikke denne Gang have udhævet, heller ikke
Harens Klogskab i sin Flugt, dens Kløgt, med eet at gøre
et Spring til Siden for at lede Folk paa Vildspor fra, hvor
den skjuler sig; nej, der er endnu een Ting, mange lægge
Mærke til, og som heller ikke bør være uændset, det er den,
man kalder det skønne; det har jeg her set paa, jeg saa
paa Harens dejlige, velvoksne Øren, det er en Fornøjelse at
se, hvor lange de ere! jeg syntes, at jeg saa mig selv, da jeg
var lille, og saa stemte jeg for ham!«
»Hys!« sagde Fluen, »ja, jeg vil ikke tale, jeg vil bare
sige noget! det veed jeg, at mere end een Hare har jeg løbet
op. Forleden knækkede jeg Bagbenene paa en af de yngste;
jeg sad paa Lokomotivet foran Banetoget, det gør jeg tit, saa
iagttager man bedst sin egen Hurtighed. En ung Hare løb
længe foran, han anede ikke, at jeg var der; til sidst maatte
han dreje af, men saa knækkedes Bagbenene over af
Lokomotivet, for jeg såd derpaa. Haren blev liggende, jeg foer
videre. Det er dog vei at overvinde den? Men jeg trænger
ikke til Prisen!«
H. C. Andersen: Eventyr og Historier. II. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
