Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLOKKEDYBET.
181
Frøkenkloster er det dybeste Sted, det kaldes Klokkedybet,
og der bor Aamanden; han sover om Dagen, naar Solen
skinner gennem Vandet, men kommer frem ved stjerneklare
Nætter og Maaneskin. Han er meget gammel; Mormor har
hørt om ham af sin Mormor, siger hun, han lever et ensomt
Liv, har slet ingen at tale med uden den store, gamle
Kirkeklokke. Engang hang den i Kirketaarnet, ja, nu er der intet
Spor hverken af Taarn eller Kirke, den, der kaldtes Sankt
Albani.
»Ding-dang! ding-dang!« klang Klokken, da Taarnet stod,
og en Aften, da Sol gik ned, og Klokken var i sit stærkeste
Sving, rev den sig løs og fløj gennem Luften; det blanke
Malm skinnede gloende i de røde Straaler.
»Ding-dang! ding-dang! nu gaar jeg i Seng!« sang
Klokken og fløj ud i Odense Aa, hvor der var dybest, og derfor
kaldes nu det Sted Klokkedybet; men ikke fik den Søvn
eller Hvile der; hos Aamanden ringer og klinger den, saa
at det stundom høres herop igennem Vandet, og mange Folk
sige, at det betyder: nu skal der nogen dø, men det er ikke
derfor, nej, den ringer og fortæller for Aamanden, som nu
ikke længer er alene.
Og hvad fortæller Klokken? Den er saa gammel, saa
gammel, er der sagt, den var til, længe før Mormors
Mormor blev født, og dog er den i Alder et Barn kun imod
Aamanden, der er en gammel, en stille, en underlig en
med Aaleskinds Bukser og Skælfiskes Trøje med gule
Aa-knapper i, Siv om Haaret og Andemad paa Skægget, og det
er just ikke kønt.
Hvad Klokken fortæller, skal der Aar og Dage til at give
igen; den fortæller ud og ind, tit og ofte det samme, snart
kort, snart langt, ligesom den lyster; den fortæller om gamle
Tider, de haarde, de mørke Tider.
»Ved Sankt Albani Kirke deroppe i Taarnet, hvor Klokken
hang, kom Munken, han var baade ung og smuk, men
tankefuld som ingen anden; han saa fra Lugen ud over Odense
Aa, da dens Leje var bredt og Mosen en Sø, han saa over
den og den grønne Vold, »Nonnebakken« derovre, hvor Klo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
