Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLOKKEDYBET.
183
levende op! Ingen veed derom, ingen hører derom! heller ikke
nu, thi Klokken ringer saa højt ding-dang! ding-dang!««
»Der var en Konge, de kaldte ham Knud, han nejede
baade for Bisp og Munk, men da han kom Vendelboerne alt
for nær med svære Skatter og haarde Ord, tog de Vaaben
og Stænger, jog ham af Sted, som var han et Vildt; han
tyede ind i Kirken, laasede Port og Dør; den voldsomme
Skare laa udenfor, jeg hørte derom: baade Skader og Krager,
Alliken med, bleve skræmmede ved Skrig og Skraal; de fløj
ind i Taarnet og ud igen, de saa paa Mængden dernede, de
saa ogsaa ind ad Kirkens Vinduer og skreg højt, hvad de saa.
Kong Knud laa foran Alteret og bad, hans Brødre Erik og
Benedikt stod som Vagt med dragne Sværd, men Kongens
Tjener, den falske Blake, forraadte sin Herre; de vidste
derude, hvor han var at ramme, og en smed en Sten gennem
Ruden, og Kongen laa død! — Der var Skrig og Raab af den
vilde Hob og af Fuglenes Flok, og jeg raabte med, jeg sang,
og jeg klang: ding-dang! ding-dang!«
»Kirkeklokken hænger højt, ser vidt omkring, faar Besøg
af Fuglene og forstaar deres Sprog, til den suser Vinden ind
af Luger og Lydhuller, af hver Revne, og Vinden veed alt,
den har det fra Luften, og den omslutter alt, hvad levende
er, den trænger ind i Menneskets Lunger, veed alt, hvad der
faar Lyd, hvert Ord og hvert Suk —! Luften veed det, Vinden
fortæller det, Kirkeklokken forstaar dens Mæle og ringer det
ud for den hele Verden, ding-dang! ding-dang!«
»Men det blev mig for meget at høre og vide, jeg
mægtede ikke at ringe det ud! jeg blev saa træt, jeg blev saa
tung, at Bjælken knak, og jeg fløj ud i den skinnende Luft,
ned der, hvor Aaen er dybest, hvor Aamanden bor, ensom
og ene, og der fortæller jeg, Aar ud og Aar ind, hvad jeg
har hørt og hvad jeg veed: ding-dang! ding-dang!«
Saaledes lyder det fra Klokkedybet i Odense Aa, det har
Mormor fortalt.
Men vor Skolemester siger: »Der er ingen Klokke, der
kan ringe dernede, for den kan ikke! — der er ingen Aamand
dernede, for der er ingen Aamand!« og naar alle Kirkeklok-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
